FoilSnak

Speedster i praksis

Som jeg beskrev for et par dage siden, så prøveriggede jeg en ny Speedster 7,7.
I dag tog jeg skridtet videre, og prøvede uhyret på vandet.

I går havde jeg spottet, at der sidst på dagen i dag KUNNE komme vind fra Sø, noget 5-7ish, og det kunne måske bruges til noget, dog sidst på eftermiddagen.

Det passede sådan set ok, for jeg er i gang med at male mit sommerhus, og ud over at male træværk, og mig selv, kan jeg konstatere, at den brun/sorte Airedale jeg engang var ejer af, nu mest minder om en hvid slædehund..jeps,- det er redaktionseleven der absolut skulle stille sig op af de nymalede brædder…i øvrigt kan jeg i den sammehæng konstatere, at vandrette hvide striber på sort baggrund ikke er slankende…Redaktionshunden syner ikke tynd!!

Stig og jeg mødtes på stranden kl ca. 1530, ikke så meget vind, men så kan man jo få sparket lidt dæk, vi kommer ind i mellem vidt omkring,- bla sådan noget som pensionsindbetalinger osv…vores alder fornægter sig vist ikke.

Drak en cola hver,- ingen af os havde kolde øl…og sådan usagt, så gad hverken Stig eller jeg sådan for alvor rigge til..
Meeen, så kom Simon,- ung mand med masser af go..han ville rigge til…
Stig og jeg kiggede lidt…og det endte med at vi i adstadigt tempo fulgte efter.

Så kommer en fordel ved no-cam sejl.
Lyn, som i lyn tilrigning,- masten op i røven på sejlet, bom på mærke,- klar…jeg var klar til at gå på vandet meget før de to andre,- måske fordi den Røde Pensionist(Red Wingfoilen) var samlet i traileren, og lige til at montere.

Skrå fralandsvind i Ebeltoft kan være mange ting. Det kan være fuldkommen umuligt, det kan være rimeligt, og det kan være knaldhamrende godt.

Jeg syntes faktisk det sidste, måske fordi jeg ikke havde de store forventninger. Bevares der var områder med begrænset vind,- der var steder med on/off vind, men der var også områder med masser af vind,- måske 8-9ms når mest..mums, for pandekage, som i fuldkommen..ikke 5cm sø..herrefedt..

Speedsteren var faktisk ret fornuftig at håndtere i de forhold,- havde ikke problemer med at komme i svæv,- lidt kængru men det tilskriver jeg de ustabile forhold.

Ved ikke om jeg er blevet gammel og kynisk,- men var faktisk ikke bange en eneste gang, fik reddet gondolen et par gange hvor jeg kommer med overlydsfart…mindst…og ligepludselig ingen vind, kostede dog ikke styrt, og tror faktisk ikke nogen af os styrtede overhovedet i dag.

Simon ude på en Icarus 7,5,- magen til min,- og han havde læst på alle trimfiduser,- incl en velplaceret skid på passende tidspunkter,- så og lød fint.
Stig på Severne og racefoil,- langt, langt hurtigere end os.

Fælles for os  tre var dog….det var en god dag, som en ++god++ dag.

Blev positivt overrasket,- lidt mandetid og gode oplevelser på vandet,- hvad gør det så, at Redaktionseleven skal i karbad i morgen inden vi skal hjem til fruen-   så vidt jeg er orienteret er hun ikke stor tilhænger af striber- hverken lodrette eller vandrette…og slet ikke på hunde….

Facebook Comments
Total Page Visits: 2012 - Today Page Visits: 4

One thought on “Speedster i praksis

  • Kørsel, med samlet foil – i trailer – er nogo.
    Med mindre du spørger din reparateur 🙂

    Godt at se .. at NOGET af det indkøbte, kan ramme en god dag.

    PS.: Paupaus har pillige pudvidrlser til parporte 🙂

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *