De første foilsejl.

Gnavne gamle mænd del IIII

Da cykelhandleren og jeg indledte vores kamp med foils, var primære kilde til inspiration internettet, og nærmere bestemt, flere franske sider og fora.

Set i bagklogskabens klare lys, ville mange ting nok havde været lettere for os, hvis blot jeg kunne forstå fransk.
Jeg behersker desværre ikke dette sprog, hvorfor jeg støttede mig til google translate, tilsat god fantasi og konspirationsteorier i mange sammenhænge.

Cykelhandleren og jeg var godt klar over, at foil var forholdsvis stort i Frankrig allerede dengang, og derfor forsøgt vi at springe over hvor vi kunne.
Vi kopierede stort set hvad vi kunne se på videoer, og hvad jeg kunne finde af information på franske fora.

Og det var jo i virkeligheden ret dumt.

For det første forsøgte vi at lave en 1-1 sammenligning med de sejlere vi fandt på nettet, uden af gøre os klart, at de få videoer der dengang fandtes på nettet (jo dengang var der ikke meget med foil) udelukkende var promovideoer af topsejlere med flere års erfaring.

Vi kiggede med måbende øjne når vi så designeren fra Houre sejle rundt, komme i svæv uden videre, og have en fest iført en lækker kasket.
Vel at mærke med et sejl på 4m2 og ingen vind.

Først et års tid senere gik det op for os, at han kun vejer 50 kg når han har børstet tænder..

Det først år sejlede vi med små sejl.
Typisk kunne vi ved eder, sved og massiv pumpeteknik komme kortvarigt i svæv, men desværre ikke holde det kørende ret længe.
Dette tilskrev vi manglende teknik.

På det tidspunkt begyndte der også at komme rigtige foilsejl.
Og det var faktisk en sjov tid,- jeg tror den minder lidt om dengang windsurf tog fart i start firserne.
Mystiske konstruktioner så lyset, og alle brands havde deres tanker og ideer om hvad der virkede.

Den hoppede vi selvfølgelig med på, eller nok mest jeg.
Det var klart, at når vi ikke havde held med at foile rigtigt, måtte det ubetinget tilskrives grejet.
Den opfattelse blev selvfølgelig bestyrket at de massive salgskampagner der kørte fra alle brands.

Efter nok et års tid, begyndte der at komme enighed omkring sejl og deres konstruktion.
De skulle være lette, og med stramt agterlig.

I forhold til freerace sejl, holder det faktisk stadig.

Jeg fik et Loft Skyscape 7,6, et rigtigt foilsejl, og det virkede faktisk helt fornuftigt.
Kan tilføje at jeg stadig har sådanne, både i 7,0 og 7,6 og er blandt de mest benyttede sejl hos mig.

Hvad der i virkeligheden blev udslagssivende, var hos os,- frustrationer.

En dag stod  de to prægtige, toptrænede atleter ved stranden og kiggede på vandet og den noget tvivlsomme vind… og gad simpelthen ikke flere gange med uendelige nederlag, styrt og manglende succes.

Vi kiggede på hinanden, og blev enige om,- fuck, vi rigger sgu da stort.
Og gik derefter ud med 7,8.

Behøver jeg sige det, vi havde en fest,- lige pludselig kunne vi svæve, og det var ikke svært at komme i gang.

Banalt ja, naivt ja,- men vi vidste ikke bedre, og var nok også blevet lullet ind i gammelmands tunnelsyn.

Det skulle virke med de små sejl i lave vindstyrker, det skulle det…..og det gjorde det ikke for os, vi kunne blot ikke indse det.

Husk på, at vi nu snakker 2016, og rigtig, rigtigt meget er sket siden.
Og heldigvis for det.