web analytics
30. oktober 2024
Snak

Bensens.dk og fremtiden?


Fremtiden her på bensens.dk

Det kan jo være svært at spå om noget, men jeg har da tænkt lidt over det.

Jeg forventer at at siden vil køre videre også i 2020.
Som beskrevet da jeg genstartede efter 3 mrds tænkepause, så viser det sig, at jeg slet ikke kan lade være med at pusle lidt om en hjemmeside/blog.
Ligeledes viser det sig, at genkomsten til internettet med bloggen, er blevet ganske fint modtaget, der er mange læsere, som i virkelig mange, og det er jeg jo meget tilfreds med.

Bensens version II er en smule anderledes end den gamle side.
Den er ændret til en blog, hvilket rent praktisk betyder, at man kommer ind på en side, her findes seneste skriverier. Der er således ikke en menu med oversigt over diverse katagorier. Dog kan man benytte søgefeltet hvis det ønskes, ligesom kalender giver oversigt over hvilke datoer der er sket nyheder.

Der bliver ikke brugeroprettelse som vi kendte det, da kravet til databasen bliver langt større, og jeg nu erfaringsvis ved, at det giver en masse bøvl.

Som jeg skrev,- Keep it simple,- stupid.

Og det er hensigten.

Jeg konstaterer at interessen for siden er til stede, nogen af de første indlæg jeg skrev,  da bensens.dk vendte tilbage, runder snart 4000 visninger, og en del indlæg er blevet delt på nettet også. Helt fint, og nemlig tanken også.

Jeg behøver selvfølgelig lidt hjælp til at fastholde interessen. Både for egen skyld, men også for at indhold er interessant.
Og her er jeg heldig.
Jeg er løbende i kontakt med 3-4 store medspillere i DK, der har givet tilsagn om hjælp, og det er ligesom et must for at kunne drive bixen.

Jeg var endt med udelukkende at skrive om windfoil,- det bliver ændret, og jeg vil også beskæftige mig med gammeldags surf, men ingen hemmelighed, at min primære interesse i øjeblikket er windfoil, og den rasende udvikling der pt pågår.

Når jeg engang kommer på vandet igen, formodentlig marts,- så har jeg en del spændende ting at teste og dele erfaringer med.

Hvordan er det at starte på et gammeldags board igen?
Ny foil (selvfølgelig)
Nye master
Nye sejl, herunder erfaringer med et no-cam sejl.
Nye boards også…så vi behøver ikke kede os.

Jeg ser sådan set ret optimistisk på den kommende tid med bensens.dk, og glæder mig til foråret, og en krop der er klar til intens surf.

Håber I også i er klar.

 

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1516 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *