Balrog: Sådan en havde….

Som Balroggen bliver ældre og større, udvides vores lufteradius også.
Dette betyder at vi møde endnu flere hunde og mennesker.

Og rigtig mange vil gerne hilse på ham.
Ofte indledes med…”Da jeg var barn, havde……stationsforstanderen,- viceskoleinspektøren osv, osv” sådan een.

Yderst sjældent mødes man af, sådan en har jeg, til nød sådan een havde vi da jeg var barn..

Hvorfor mon det er endt således?
Racen er ikke særlig almindelig længere.

Ok, set i lyset af de udfordringer en Balrog som stor hvalp giver, så kan jeg måske alligevel godt forstå det.

Han er ikke nem,- lige nu, hvor han er 8,5 mrd.
Vægten siger lige knap 30 kg, og det er godt nok muskler det meste.
Han er drønstræk, hvilket han især viser når vi går tur.
Vi arbejder rigtig meget med at gå pænt, ikke mindst fordi min frue ikke kan holde ham længere, og dermed er han afskåret fra lufteture når jeg ikke er hjemme, han må nøjes med fræsen i haven.
Der er ikke noget ondt i ham, og derfra adskiller han sig fra øvrige reptiler,- han vil bare så gerne lege og tumle.
Han elsker at hilse på andre hunde og mennesker, og når det sker at der er en hund der ikke vil hilse, eller skælder ham ud- er han et stort spørgsmåltegn. Heldigvis er han endnu ikke begyndt at respondere agressivt når vi møder de tilfælde.
Håber ikke det kommer, men ved jo ikke.

I hjemmet opfører han sig som en Alfahan,- eller en SilverbackGorilla….dvs at vi stadig kæmper med hvor hans plads er i hakkeordenen.

Største udfordringer er når vi kommer hjem,- han bliver så overvældet af glæde og begejstring, at han slet ikke kan være i den massive hundekrop- han hopper og og snapper ud efter hænder, ærmer og lommer.

Det er en kamp, en virkelig kamp når vi kommer hjem, og det der med positiv adfærdsændring, det er han bare ikke tilhænger af.
Dvs han tager gerne godbidden, men fortsætter så med de unoder han har besluttet skal anvendes.

Jeg træner meget indkald, og det er han flink til,- med mindre der er andre hunde,- så kan jeg ikke lokke ham med noget som helst.
Selektiv hørelse har jo altid været kendetegn for Dales, og det lever han til fulde op til.

Nu nævnte jeg tidligere, at han er en Alfahan, og det er han også, men samtidig er han (tror jeg) ganske kontaktsøgende ind i mellem.
Problemet er, at alle hans kontaktforsøg involverer tænder og den uartige pote.

Han anvender samme fremgangsmåde uanset hvad han vil, om han vil kløes, have mad, skal ud,- det er det samme,- hvilket vil sige, at han hopper op med forpoter, og bider.
Det er så op til os at gætte, hvad det er han vil denne gang.

Meen,- ingen tvivl om, at han er faldet helt godt til, og har fundet sine rutiner også…fx. at hente sko, trøjer og puder,- ligesom foretrukket kosttilskud stadig er køkken/toiletruller, og lejlighedsvis smartphones og smartwatches…

Share on Facebook

Tweet

Follow us