web analytics
4. oktober 2024
Snaktræning

YoYo vægt

Hej med jer.
Et stykke tid siden sidste træningsblog.

Virkeligheden har ramt mig på det sidste,- dvs tiden hvor jeg har kunnet fede den uden så meget arbejdspres er ovre,- dette tilsat en ny hundehvalp og surfsæson der kører på fuld skrue, har medført at de ugentlige træningssessions i centeret ikke er så ofte som før.

Og jo, jeg ved godt, at hvis jeg virkelig ville, så kunne jeg sikkert godt finde plads til 45 min  træning 3 gange om ugen.

Ud over job som forstyrrende element, er der nyeste familiemedlem,- en Airedale hvalp.
Han tager, næ han kræver en masse opmærksomhed, og en masse træning på hans præmisser.
Dvs jeg kan ikke bare gå en lang tur, eller løbe en runde,- det kan hvalpe ikke.

Den tid jeg før benyttede til besøg i træningscenter, er nok i høj grad nu anvendt til træning med hvalpen i stedet.

Det hele betyder dog ikke, at jeg bare lader stå til, for det er ikke tilfældet.

Jeg er bevidst om kosten, og mængden,- hvilket i praksis betyder at jeg stort set hele tiden har dårlig samvittighed, for jeg kommer ofte til at spise lidt forkert, eller for meget.

Det giver sig selvfølgelig udslag i vægten, der kører en del YoYo, sådan ca. +/- 2 kg,- men stadig med lille vægttab løbende.

Antager at det er en naturlig udvikling, og udfordringen nu, er jo fastholdelse at det opnåede resultat, fastholde kroppen så fit som muligt, og så selvfølgelig hele tiden udveksle vægt med mr. Jones.

Samme mr. Jones, fiser rundt og træner til højre og venstre, det er virkelig frustrerende at følge fra sidelinien.
Samtidig har han åbenbart ikke problemer med at fastholde vægten. Eller i virkeligheden, løbende afvikle kg.

Jeg prøver at fokusere på hvad jeg har indflydelse på, og hvad jeg ikke kan gøre noget ved.
Arbejdstider er ikke til at ændre.
Jeg ved nu, at min krop har svært ved at kapere mine døgnvagter, og det altid giver + på vægten.
Omvendt har jeg også konstateret, at i løbet af kort tid, så retter det sig.

Jeg forsøger i øjeblikket at finde balancen mellem “normalt” foder og slankeportioner, og det kan være svært, idet min daglige kalorieforbrænding kan svinge meget.

En god surftur forbrænder typisk omkring 850-1100 kcal, det er jo fint, desværre kan der går mange dage imellem, så udelukkende at satser på det virker ikke.

Lige nu, består træning af surf, lidt kajak, og så måske ugentligt besøg i centeret.

Jeg laver primært cardio i centeret når det kun er en gang om ugen,- ved jeg at det bliver til to eller flere, kombinerer jeg det.

Det er en tilpasset træning, og skal nok lige have vendt det med Pia ved lejlighed.
Jeg antager, men ved det faktisk ikke, at surfing i høj grad fastholder, eller udvikler mine muskler, og cardio ødelægger samme, så balancen skal findes.

Det må en tur på minen (Det der aggregat Pia har til afsløring af kroppens forfald)vise næste gang jeg har et møde med hende.

I øvrigt har jeg jo altid sagt, at når jeg holder op med at svede UNDER mine mandeboobs,- så er jeg i mål. Hmm det gør jeg ikke længere, men sveder PÅ dem nu,- og det er faktisk ikke meget bedre….slet, slet ikke i mål endnu.

Facebook Comments
Total Page Visits: 827 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *