Vintersolhverv
Jeg er simpelthen så træt at mørke, regn og blæst.
11 dage mere, så bliver det ikke værre i år.
22 dec har vi årets korteste dag, og den er kort. 7 timer 1 minut og 19 sekunder for at være mere præcis.
Det har været en dræbende vinter/efterårs-sæson synes jeg.
Mørkt, regnfuldt og ganske blæsende. Jeg havde weekend vagt fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag, og her var middelvinden omkring 12 ms over hele perioden. Og det er meget, for betyder at det også har blæst betragteligt mere.
Den mørke tid, jamen den er bare ikke god for mit sind.
Det har været et dræbende efterår, nok især fordi jeg har været skadet og ikke kommet på vandet siden august.
Det er lang til at gå og tænke på alt det man er gået glip af, og ikke mindst, opbygge en masse forventninger (også en masse urealistiske) om den kommende sæson.
Jeg forventer at genoptage surf omkring marts, dels pga ryggen, dels fordi jeg ikke gider indlede de første spastiske forsøg i vand der er 2 grader varmt.
Og for lige at svare på en del henvendelser omkring genoptræning, og tak for opmuntring. 🙂
Min ryg er i markant forbedring, jeg har genoptrænet som en gal, faktisk så meget at jeg nu har en skulderskade, og det er jo rasende genialt.
Pinched nerve i skulderen. Det er der nok rigtig mange der har prøvet. Ikke alvorligt, men ret generende, og betyder at en hver form for armtræning nu er indstillet.
Og, alt sammen medfører, at jeg sidder i min lille hule (kontoret) sammen med redaktionshunden.…
Det regner, blæser, er mørkt…og vi trøster os med rødvin og kage…fordi vi er så fulde af selvmedlidenhed at det er kvalmende. 😡
Nå, mere seriøst:
Jeg har en forventning om at være klar til marts, og det tegner til en spændende sæson.
Jeg har mulighed for at prøve en masse produkter til foråret, og det ser jeg virkelig frem til, en del importører har henvendt sig med grej, og jeg sidder og hyggefiser af forventning om at få det prøvet.
Der er primært tale om foilgrej, men ikke udelukkende. Mere vil jeg ikke afsløre lige nu.
Solhverv kom nu, så vi i det mindste mentalt kan sige, nu tiltager dagene, selv om vi kun snakker sekunder i starten.