web analytics
4. oktober 2024
FoilSnak

Vinterfoil i maj

Jeg ved ikke hvad der sker, om det er Putin der har pillet ved årstiderne, om det er kineserne og Corona, fakta er…det er fucking p…e koldt for tiden.

På en eller anden vis, var jeg kommet til at love mig til foil idag.
Ebeltoft, og indrømmet, de første prognoser så fine ud,- 5-6ms fra NV i Surfers Paradise,- jamen det er jo genial til foil.
Fladt vand, forholdsvis stabil vind…men.

Virkeligheden indhentede mig, og Stig, Simon, Jedi og Henrik,- nemlig mine kumpaner idag.

Da jeg ankom til min fremskudte kontrolpost i Ebeltoft, kunne jeg iagttage masser af sol, og masser af vind.
Kunne fra min udkigspost konstatere, at vinden kom i bælter, og der var nok af den.

Ok, er vi købmænd eller sømænd? , vi riggede foils, dvs de fire af os. Jedi har netop fået et herrelækkert P7 sejl på 7,8, og han kunne næsten ikke stå stille at forventning om at få det testet. Og indrømmet, det ser altså topnuser ud, cambers under bommen, god profil osv….Han var glad da han kom ind igen.

Stig på Afs og 6,6, Simon Starboard Cruiser og 5,4, Henrik på den lyserøde foil og 6,2, den fede redaktør på Gliden og 5,5.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, forestillet mig at jeg ville anvende det pygmæsejl så meget, men det gør jeg.
Om det er fordi det blæser mere i år end tidligere, eller for det bare virker godt med Glide Wind foilen ved jeg ikke,- virker, det gør det, og vel dybest set det vigtigste.

En opdateret vejrmelding lovede 8-11 ms, og det passer nok helt ok.

Udfordringen i dag, var en kombination af dønning, rodede bølgemønstre, og mildest talt ustabil vind,- det ene tidspunkt 4 ms, det næste 11 ms.

Men egentlig ret sjovt at sejle i, men også meget udfordrende. Det betød i hvert fald, at jeg sejlede yderst forsigtigt, ren overlevelse flere gange, og meget sjældent sådan frit svæv i stabil højde med hvide tænder, langt mere hvide knoer og sammenbidte kæber 🙂

Men sjovt nok, og vi kom på vandet.

Selv om jeg havde dopet mig umiddelbar før vi gik på vandet, så måtte jeg efter ca. 1.5 time konstatere, at det var hvad det kunne blive til i dag.

Og har en mistanke om, at det delvist skyldes at det var så koldt.
Efter et par ture, måtte jeg simpelhen ind på lavt vand og ryste varme i fingre igen, kunne også mærke afkøling på ryggen når jeg sejlede, trods tyk vinterdragt, dog ingen handsker.

Men helt ærligt, handsker 14 maj, hvad sker der?

Som beskrevet udfordrende forhold, med meget vind ind i mellem. I et af det sidste forsøgte jeg en jibe, ned i knæene, bøjede ben, bredt greb på bommen, læne fremover, carve ind i svinget, det går jo fint det her…fik vinden ind ret agter, og nu var der meget,- og endte med at baile ud,- eller rettere, dreje rundt og gå op i vinden for at stagvende istedet.

Satte dog et par stykker der lykkedes, dog ikke svævendende.

Og at forholdene var udfordrende.

Stig ødelagde et sejl, og Henrik ødelagde sin næse,- heldigvis ikke på boardet…….


Synd for Henrik, men det ser heldigvis mere alvorligt ud end det er.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2316 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *