web analytics

Vinterdag i juli

I dag er det den 8 juli, 2020.
Det burde være en sommerdag, med minimum 20 grader, sol og fyldt med badegæster her i Surfers Paradise.

Det var det så ikke!!

Faktisk kan det bedst sammenlignes med en efterårsdag/vinterdag,- jeg fandt den tykke 5 mm dragt med lange ærmer frem,- godt nok ikke den helt varme 5mm dragt jeg har, men alligevel. Den gamle 5mm fyldt med huller, og den jeg havde antaget, ikke skulle anvende mere i år.

Ok, det kom jeg så til, og konstaterede i øvrigt at den stinker, og skal en tur i vaskemaskinen asap, men det er en anden sag.

Jeg har været voldsomt arbejdsramt, men nu to dage fri, og kommet i sommerhus, lavede derfor en surfaftale med Jedi og Stig, der begge var klar.

I øvrigt, så hold øje med forum, vi skriver her hvornår og hvor vi går ud.

Jedi mødte allerede kl 11 og gik ud med 8,4 og en gammel JP. I øvrigt surfede han 50 km i dag, så respekt.

Stig og jeg ud kl 14 på foil og 6.2/6,4 og det passede faktisk helt fint.

Vinden vnv i dag, så fin retning her i Surfers Paradise,- ikke så meget sø, og forholdsvis stabil vind.

Hvad kan man snart berette om en god foiltur,- fine og lange svæv både for Stig og jeg, udfordringen var primært, at det var meget svært at låse højden på svævet, jeg ved simpelthen ikke hvorfor, måske fordi det er så længe siden jeg har været ude sidst?

Jeg er kommet så langt ift foileriet, at jeg ikke rigtig er bange længere, og det er jo et skidt tegn. Så er man indkapslet i sin egen comfortzone, og det skal man jo være forsigtig med.

Indledte derfor et antal foiling jibes, der heldigvis gik fuldkommen i vasken, så noget at øve på. Herligt.

Ryggen er pt rigtig skidt, så efter ca. en time, så var det slut for mig,- kunne mærke at jeg bare skulle ind og ligge asap, og så er der ikke rigtigt mere at gøre.

Uanset dette, en fin dag, og også bedre end forventet, så trods vintervejr, så var det ok i dag.
Og koldt det var det.

Stod og snakkede med Stig i måske 5 min, og vi kom begge til at fryse….Ingeman der har tegnet billedet beskriver det fuldt dækkende synes jeg. 🙂

Jeg er klar i morgen.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1146 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *