Uden opsyn :-)
De seneste 14 dage, har jeg været uden opsyn af Pia 😎
Jeg er gået på barsel,- eller en slags i det mindste, familien har fået hundehvalp, og jeg har i den forbindelse taget fri.
Og ikke nok med det, – jeg og hvalpen, kaldet Skipper (ikke at han lystrer det navn, eller andet for den sags skyld) er emigreret til Sommerhuset i Ebeltoft.
Min hvalp er nu 10 uger, og de første ca. 14 dage har jeg ikke rigtigt kunne forlade ham.
Jeg er dog nu begyndt på alenetræning,- og her begynder så træning at kunne lade sig gøre i forskellige udformninger.
Pia og jeg havde lavet en plan, indeholdende træning i begrænset udstrækning, men dog lidt træning.
Og jeg må medgive, at hun er god til at finde på alternative muligheder.
Jeg valgte dog en løsning som vi slet ikke diskuterede, og som jeg ikke selv var opmærksom på.
Havkajak.
Jeg bor pt 11o meter fra vandet, og før i tiden smuttede jeg ud på en morgentur på en times tid, både for motion, men også for at nyde stilheden.
I går var jeg ude på en kort tur på ca. 2,5 km, både for motion, men også som en del af alenetræning.
I dag det dobbelte, og var væk i 1.5time ca.
Og hvorfor har jeg så ikke benyttet den indlysende motionsform noget mere? Er der fordi pygmæhjernen er fuldstændig indskrumpet, og ikke kan lave sammenhængende analyser..så som:
Der er der vand,- der er der en kajak…hvor svært kan det være?.
Vil ikke afvise at hjerneceller er skrumpet, men i forhold til kajak, og roning, skal vi lige spole ca. 2 år tilbage.
Dengang jeg første gang startede træning med Pia.
Der var jeg (også) skulderskadet,- og ved hendes hjælp, fik jeg udarbejdet et træningssetup, der muliggjorde både genoptræning af ryg,- samt, et skåneprogram,- eller måske rettere,- et til stædige, gnavne, gamle, bedrevidende mænd, til formålet udarbejdet skulderprogram.
For jeg var så langt ude, at blot elastiktræning, som blev indført af Pia, var en udfordring.
Idag var jeg ude, og ud over at nyde naturen, og stilheden,- dvs indtil den lokale pensionistforening skulle på kajaktur…kæft en knævren,- men jo,- jeg sad og nød at det er lykkedes at genoptræne min skulder, så det nu er muligt at ro kajak igen.
Bevares, jeg ror ikke længe, eller langt, eller hurtigt, men lige så langsomt, så bliver mine distancer længere, tagene kraftigere,- dog begrænset af alenetid for vapsen hjemme.
Min skuldertræning dengang, har nu mundet ud i, at jeg i dag,- også kan ro kajak, ligesom windsurf er genoptaget.
Så selv om jeg har undsluppet Pia,- så er trænings disciplin i nogen udstrækning intakt,- i nogen grad.
Men igen tvivl om, at jeg snart trænger til en uges hård træning i centeret igen,- hvis jeg ikke bliver citeret, så er det lige før man kan savne det 🙂
PS: Jeg ville gerne have vedhæftet kalorieforbrug på træning, men nogen har bidt ledningen til oplader til mit ur over..
