Egentlig skulle jeg  i fredags, have haft en seance med Pia fra You-can-do-it, men den har jeg aflyst.
Det har jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over, men jeg har været travlt beskæftiget med at dokke færge i Frederikshavn, så dels har jeg ikke været hjemme, dels og meget værre,- jeg har ikke passet min træning og min foderstyring.

Faktisk har jeg ikke trænet siden 7 februar og det er noget rigtigt skidt.
Og har fået  tilbageslag, både vægtmæssigt, men især ift. til ryg og skulder. Døjer med begge dele for tiden, og det er jo i høj grad selvforskyldt.
Jeg gider ikke komme med en masse undskyldninger,- fakta er, at jeg har taget 1.5 kg på, og har ondt i ryggen.
Det dutter ikke, så i dag var jeg endelig til træning igen.

Og det var helt rart at få ondt de vanlige steder igen.
Jeg fulgte mit træningsprogram slavisk, og må nok indse, at jeg fremover er nødt til at træne regelmæssigt for at holde min ryg fit.
Det skal jeg have vendt med Pia næste gang, og måske have justeret lidt træning.

Mens jeg stod på crosstraineren, kom jeg i tanke om en artikel om træning jeg skrev for ca. 15 år siden. Den foregik i samme center som jeg kommer på nu, men vil understrege, at træneren ikke er Pia….måske det er hendes mor? 🙂 

Spol tiden 15 år tilbage 🙂

 

 

 

 I form.

 

I lang tid har jeg kredset med tanken om at lave lidt træning,- således at jeg bedre kan udføre mine trapezstyrt. Når jeg altså genoptager gesjæften.

Min hidtidige erfaringer med mere alternative tilgange til kropslighed er jo ikke faldet specielt heldigt ud,- tænk bare sidst jeg opsøgte massage.

Selv om det lyder besnærende med et mavebælte med én vibrator der kan tune vommen,—- eller irishealing med garanteret vægttab??? For slet ikke at tale om shaitsu med garanteret tankeoverføring. UHM.

Nå, men det blev altså til et motionscenter.

Nu skal I prøve at forstille jer et stykke lille godt bygget mandsperson troppe til prøvetime.

Allerførst havde jeg ringet ned for at bestille en sådan omgang,—- damen i telefonen ville vide om det var vægttab, bodytuning, vægtvogter, trim, kickboxing, styrkeløft,— eller om jeg bare kom for at kigge på pigerne?? Njaaa svarede jeg,- det er nok nærmest bare lidt generel opstramning,- måske især om livet…

Ok. Tilbage til den lille godt byggede mandsling. Altså mig.

Jeg trådte ind af døren, og den flot trænede dame bag disken sagde straks,- godt og velkommen,- din personlige instruktør venter dig allerede,- hvis du vil lægge overfrakken og klæde om,- skal jeg kalde på hende………hende….. Typisk bensenheld.

Jeg havde selvfølgelig taget træningstøj med. Min brugsenhabit og løbeskoene som jeg også benyttede da jeg lagde rockwool på loftet.

Hurtig omklædning og jeg trådte ind i tortursalen. KRISE KRISE….. der var fyldt med spejle,- og helt ærligt,- jeg kunne godt se at mine joggingbukser ikke helt kunne nå min joggingtrøje,- der var et gab på ca 10 cm,—- dette var ekstra tydeligt idet mit maddikehvide maveskind nærmest lyste op i mellemrummet mellem bukser og bluse.

Instruktøren gik en laaaaaangsom runde omkring min velbyggede krop,- og spurgte minsandten….. hvad var det du sagde du ville………ØH strammes lidt op. Laaaaang pause,—— jaaaa der er jo lidt at bygge på,———- det kan blive stort……vil du købe et årskort med det samme??

Det valgte jeg selvfølgelig at overhøre, min opmærksomhed var helt rettet mod ca 48 forskellige instrumenter,— stort set alle bemandet med kvinder i tæt stramtsiddende hot moderne trikoter. Jeg blev ligesom lidt bevidst omkring min påklædning,- ligesom min opfattelse af velbygget mandekrop måske blev revurderet en anelse.

Fruentimmeret udstødte et suk, og nærmest hvislede,—— vi er vel nødt til at komme i gang,—— kan du løsrive dig så længe at du kan følge med mig?

Derefter gik det i rask galop rundt i lokalet,— dvs. rask og rask. Efterhånden som domininaen havde mig i behandling i diverse udspekulerede torturinstrumenter,- kunne jeg dårligt nok slæbe mig efter hende.

Der var dog også visse fordele….jeg blev fuldstændig udaset anbragt på en eller anden benmaskine,- der tilsyneladende havde til formål at ødelægge mine sener og ledbånd i benene. Lige over for mig var en maskine,-der viste det sig,- skulle stramme yderlår på kvinder……….!!

For de stakler der ikke er bekendt med sådan en indretning,- kan jeg fortælle at kandidaten sætter sig på en stol,- anbringer benene på to arme,- og derefter spreder og samler benene.

Bedst som jeg sidder og overvejer om jeg skal lægge mig til at dø,- kommer et kvindfolk med pålimet træningstøj hen og sætter sig i yderlårsopstrammeren. Lige overfor, lad os kalde det navlehøjde, er jeg sunket sammen. Pigen lader som ingenting og begynder sin

træning……..åbne….lukke…..åbne…….lukke…….heldigvis var jeg i forvejen rød i hovedet,—- men jeg forelskede mig på stedet i min lårmaskine. Tøsen lod som om udstillingen af alle talenterne var ikke eksisterende……. Det forsøgte jeg også,— uden held….!!!!!!! I midlertid kunne baben være helt tryg,- for jeg var fuldstændig ude i stand til at foretage det mindste lillebitte overgreb.

Min dominina konstaterede tørt……Nå denne her maskine kan du vist godt li`.

 

(Et tilbageblik, meget har ændret sig siden, andet har ikke….)

 

 

Personlig træner? Pia fra You can do it,- her