web analytics

Tibage

I motionscenteret.
Og det trængte jeg i den grad til, og så alligevel…?

Sagen er jo den, at jeg ikke har oversvømmet det lokale motionscenter med gammelmandssved i lang tid,- ligesom jeg ikke har plaget Pia  (#You Can Do-It) i ca. lige så lang tid.

Som jeg lige husker det, stoppede jeg i centeret omkring midt juni.
Det er sådan ca. 4-5 kg siden. 😳

Jeg kunne komme med en masse og helt sikkert unikke undskyldninger, men det gider jeg ikke.
Mr. Jones og jeg aftalte at holde en pause i sommerferien, og det ved jeg, at vi begge har nydt.
Op til pausen, blev vægttabet uafgjort, vi tabte begge som aftalt, og samlede tab over 34 kg.

Som nævnt, jeg har ikke været i centeret længe, dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg ikke har motioneret, for det har jeg faktisk.
Dels har jeg en hundehvalp (Benævnt Balroggen) der kræver en masse motion, dels har jeg surfet rigtig meget denne sommer.

Og som en udløber af den meget træning i foråret, og den fokus ,jeg med hjælp fra Pia, fik lavet på netop den nødvendige coretræning ift windsurf,- jamen det har helt sikkert været en gevinst. Endda en meget stor gevinst.

For det første har jeg været mange gange på vandet. Jeg har været længere tid på vandet, og jeg har derfor også sejlet længere distancer end jeg har gjort længe.
Jeg kom inden jeg for alvor begyndte at træne, med alvorlige rygproblemer, og var derfor glad hvis jeg kunne surfe en time som max.

I år har jeg ikke en eneste gang stoppet en session pga træthed, men det har været ydre omstændigheder.
Det vil med andre ord sige, at jeg direkte kan takke mig selv, Pia og de mange, mange timer blandt de dumme maskiner for det.
Træningen har virket.

Meen, vægten er langsomt krøbet den forkerte vej, måske ikke så underligt, for den strenge diæt har været…”glemt” og vin og til dels øl, har sneget sig ind.
Rent fodermæssigt har jeg også slækket lidt, men alligevel holdt noget igen.

Nu er snuden tilbage i sporet, Mr. Jones og jeg har en ny konkurrence kørende, og han fører %€#””!.

Der var derfor ingen udvej, jeg måtte tilbage til stedet for ømme muskler, brækfornemmelser af overstrengelse, og plamager med gammelmandssved.

Min udfordring er dog,- jeg skal snige mig derned uden at Pia opdager der,- for dels ligner jeg en oppustet badebold,- dels har jeg ikke holdt vores aftaler, dels er jeg selv noget flov over udviklingen rent kropsmæssigt….
Så håber jeg lige så stille kan smide et par kg, inden jeg står ansigt til ansigt med træningstrolden….

Og, jeg har rent faktisk været der i dag,- indledte lidt forsigtigt på på min crosstrainer, men kunne køre fuldt program uden at måtte hygge-ørle i en plante,- det er jeg faktisk ret tilfreds med, og vel et eller andet sted udtryk for, at grundformen stadig, inde under den massive polstring, stadig er til stede….måske.

Facebook Comments
Total Page Visits: 484 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *