The Balrog: Overgreb?
Jeg har fået et par kommentarer gående ud på, at jeg har forrettet et overgreb på Balroggen ift hans kastration.
Jamen det er jeg fuldkommen enig i.
Det har jeg, og jeg er helt overbevist om, at det var eneste løsning, hvis han skulle overleve. Dette er ment helt bogstaveligt.
Det er muligt at jeg kunne få ham afsat til Tyskland evt, men næppe i DK, eller for den sags skyld Sverige, hvor jeg også har mange læsere.
Jeg skal ikke trætte med indhold af kommentarer, der ikke nødvendigvis er særligt positive,- men som blogger på nettet med +25 år, er det nu ikke noget der slår mig ud.
Og.
Det skal man have for øje.
Kastration var tvunget af omstændighederne, – og nu 4 mrd senere,- er det tydligt, at det har været en gevinst, og ligeledes at det, i situationen, var det rigtige at gøre.
Som udgangspunkt er jeg modstander af den slags indgreb på sunde og raske dyr, men medgiver, at der kan være forhold der tilsiger det.
Balroggen og hans adfærd var sådan et tilfælde.
Hvad har jeg/vi så opnået?
Er der kommet en tæmmet hund, med roligt sind, og lydhørhed?…NOT!!
Men der er kommet en hund, med mindre stress, mindre testosteron, g dermed mindre “i drifters vold” og det har været en GIGA gevinst.
Ja, det er ligefrem således, at han går pænt i snor i 90% af tiden.
Vil atter understrege, der er ikke, og har aldrig været nogen form for agressiv adfærd hos ham, og beslutning om indgreb er udelukkende adfærdsrelateret.
Jeg har nu en lidt (ok en lillebitte) smule roligere hund, hvilket på ingen vis, er det samme som at vi keder os.
Der bliver stadig sprunget op af alt og alle, hugget ting, gumlet i alt, drillet, gøet, og får totale nedsmeltninger, ligesom der stadig bides.
Han er en smule mere nervøs, og gøer af mange lyde, dog har jeg ham mistænkt for, at han tit gør´, blot fordi han kan.
Balroggen begynder efterhånden at blive min hund (dvs lige så længe at trællen ikke er på besøg. Trællen= min voksne datter)
Det er ikke så unaturligt trods alt, idet jeg går alle ture, træner, driller, pelsplejer og primært fodrer ham. Det er dog ikke ensbetydende med, at han ikke elsker fruen, for det gør han, men på en anden vis.
Han og jeg tilbringer mange timer sammen, og han opsøger mig ofte for lige at bide lidt i en delle (er der nok af) hugge en sko, eller for at blive kløet.
Og tag endelig ikke fejl.
Selv om man er en Balrog på +36 kg, så elsker man at blive kløet, og en bellyrub er slet ikke at kimse af.
Balroggen er faktisk en meget kærlig fætter, men formår ikke rigtigt at finde en tilgang hertil.
Bideriet er konstant, og ved at drive os til vanvid,- men tror ikke vi kan stoppe det. Han bider ikke hårdt, men kan simpelthen ikke lade være.
Balrogger skal helst aktiveres rigtig meget.
Det foregår hos os med lang kl. 10 tur, typisk 4-5 km, eftermiddag kortere tur, træning i haven, søgelege, mere træning, og gåture sidst aften.
Balrogger er IKKE morgenhunde, og skal skal som regel vækkes for at være klar til morgenluftning.
Balroggen nu ca. 18 mrd.
Selv har jeg altid været imod det at kastrere, men det kan være en nødvendighed, og ja hunden bliver roliger, men møder den så andre hunde, så er de lidt forvirret da den jo er intet køn i deres verden.
Om det er godt, da i jo ikke har en kloning, og kan se med og uden er det rigtigt svært at vide om det virkelig har hjulpet,. Der af analyser af mennesket og vedkommendes adfærd og tro på det har hjulpet, dvs. man har oplevet i samme takt at mennesket også har ændret sig, hvilket så påvirker hunden.
Men godt, alt er bedre end aflivning og knæk og bræk herfra.😉