web analytics

Surfers paradise

Ved godt, at rigtig mange steder er af surfere benævnt således.
Vi kunne også kalde det for Foilers Paradise.
Jeg sigter selvfølgelig til Ebeltoft Vig,- Danmark

Objektivt betragtet, er den optimale beliggenhed og geomorfologi (læren om landskabers opståen og forandringer) et sted med sand, ingen sten, og hurtigt dybt.

Leverer Ebeltoft Vig dette?

Næææ, ikke rigtigt,- eller jo de to første forudsætninger er opfyldt.

Jeg anser Ebeltoft vig for et af de aller bedste steder at foile og lære at foile, fordi:

Næsten ingen sten.
Sandrevler
Kan besejles i alle retninger
Beskyttet.

Se det var jo noget af en påstand.

Når man foiler, så har man nye muligheder for at gå højde og tage på langture, og netop en stor vig som Ebeltoft giver alle chancer for en god oplevelse.

I går blæste det helt godt da jeg var ude og prøve en ny foil.
Men ved at sejle små 500 meter, kom vi i læ, og kunne her øver, teste, kegle i forholds vis beskyttede forhold.
N-vind i Ebeltoft, er ubetinget den ringeste, men stadigvæk er der muligheder.
Man kan gå ud fra området omkring Fregatten (der hvor surfklubben ligger) eller man kan køre til Bogens Strand hvor man så har pålandsvind.
Det er altid muligt at finde et sted der virker rimeligt.

Grundet det forholdsvis lave vand i vigen,- er en sommerdag noget af en oplevelse, man kan føle sig hensat til Caribien, når man kommer over til Ahl, og det lave vand med sand kommer frem, eller området ved Natohavnen, for nu at nævne nogen.

Man behøver ikke være særlig heldig for at hilse på en sæl eller to, og ofte også et par marsvin.

En sikkerhed som foil er, at man ikke er udsat for en masse sten. Skulle man fejlberegne vanddybden, så rammer man kun sand,- og det har mange gange reddet mine carbonfinner og foils fra noget uføre.

Hele vigen er omkranset af sandrevler, og når man lærer dem at kende,- jamen fantastisk, intet mindre.

Der er selvfølgelig også uheldige forhold.
Parkering om sommeren, kræver snilde og at man er tidligt oppe.
Og så er der de fleste steder lavvandet 100 meter ud, det kan være lidt træls hvis man skal ind og skifte sejl eller foil.

  1. Blå Flag 
  2. Strandkroen
  3. Fregatten Jylland (Ebeltoft Surfklub)
  4. Bogens Strand 

April-sep bor jeg stort set herude, bortset fra de perioder hvor jeg jobber.

 

Nu forventer jeg, at der er rigtig mange, der byder ind med deres bedste foilspot 🙂

Facebook Comments
Total Page Visits: 1554 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *