web analytics
8. oktober 2024
SnakWindsurf

Surf-rampe. In progress

Som nogen vil huske, fik vi for nogen tid siden, lov til at etablere en rampe ned til vandet.

Forud er gået lange og svære forhandlinger, men til sidst fik vi alle tilladelser i hus. (fordi clubmaster Nis, gjorde et fremragende stykke arbejde)

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at bestyrelsen i EWK har gået rundt med luft i maven i nogen tid.
Dels skulle vi have afviklet Surf-festival,- og kan afsløre at det har været et kæmpe projekt, dels har vi glædet os til at kunne komme i gang med rampeprojektet.

I mine øjne, er etablering af rampe ved klubben, og neden for Fregatten Jylland fuldkommen unikt, og vil tilføje spottet og klubben en dimension som er svær at overdrive.

NU er vi i gang.
I går fik vi støbt platformen som selve rampen skal fastgøres i,og i dag var jeg og Balroggen forbi, for at kigge til tingene, samt sikre, at hærdning forløb som planlagt.

Det ser rigtig godt ud, og støbningen er allerede blevet forsynet med de første tags  af en umulig grafittimaler.

Næste step er etablering af forankring i havbunden, og med den forventede vandstand (yderst forhøjet vandstand varslet de næste dage) bliver det ikke lige med det første dog.

I øvrigt er vi som alle andre, underlagt forlængede leveringstider på materialer, så hvornår vi lige kommer i gang med næste step kan jeg ikke sige.

Anyway, vi er i gang, og det bliver KANON.

Bensen
Medlem af den altid venlige bestyrelse.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1309 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *