web analytics
5. november 2024
FoilSnakWindsurf

Sammen, hver for sig

Jeg har tit tænkt på det paradoks i, at vi altid som surfere har så travlt med at lave surfaftaler, og når vi så er på vandet, så spredes vi indenfor 3 minutter.

Jeg er så ikke den eneste der tænker således, Stig nævnte det også i går, og buddies og jeg har løbende diskuteret det.

Der findes på Facebook, utallige grupper hvor man kan lave opslag om jeg sejler her, eller er der nogen der vil med,- der loves….osv osv, I kender dem alle.

Formodentlig har vi behov for at der er andre samme sted, men i hvert fald på vandet, der følges vi ikke meget.
Under til og afrigning, har vi den social kontakt, der bestemt ikke skal undervurderes, og her hjælper vi også hinanden med praktiske ting, ligesom vi udveksler tanker om vind, størrelse på sejl og andet nørderi.

Ofte aftaler vi også, at vi sejler i den retning,- men…når vi kommer på vandet, og den første er kommet i planing/svæv, så er alle gode hensigter straks væk.
Det eneste vi tænker på at selv at komme i svæv, og når det så sker, at holde den kørende så længe som overhovedet muligt, dette uanset aftaler….

Jeg har det på akkurat samme måde, ingen forskel her. Når vi samme går ud, så tænker jeg kun på at komme i svæv, gerne før de andre, men når det så sker, så indtræder der en nedlukning af reptilhjernen, og jeg tænker kun på at holde svævet, finde god stance, aflaste i trapez, arbejde lidt med riggen, evt teste hvor højt/dybt jeg kan gå, og lejlighedsvis,- om jeg kan foiljibe,- hvor de andre er……det opdager jeg først når jeg ikke længere er i svæv.

Men, og det er vigtigt, selv om vi ikke sejler skulder ved skulder, så er der alligevel en vis tryghed i at vide, at der er andre på vandet.
Ikke at de vil være til speciel hjælp hvis man kommer i problemer, med mindre man har specifikke aftaler, for ligger der en i vandet 3 km væk, ja så kan vi alligevel ikke se ham.

Så trygheden er lidt falsk trods alt, men alligevel godt at vide at andre også er på vandet samtidig.

Den største gevinst er i virkeligheden nok, at man er flere til at sweepe efter vind.

Mange, mange gange har jeg og Henrik, Stig, Jedi mfl spredt os over hele vigen, for at finde brugbar vind. Og i de tilfælde holder vi skarpt øje med hinanden,- har Henrik fundet vind, har Stig? Og ser vi dem i planing, jamen så vendes kareten straks, og vi søger derop.

Sejle sammen, betyder egentlig at man mødes, går ud sammen, spredes i kæmpe flok, og mødes når vi er færdige.
Og,- det er sgu da hyggeligt.

Vi skal sejle sammen, hver for sig kl. 11 her i Ebeltoft i dag.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1700 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *