Så tog Balroggen afsked.
Ja, det er unægteligt trist nu at skrive, men Balroggen har taget afsked.
Som jeg vist udførligt har beskrevet, har det været en stor lang kamp med Balroggen.
Og lige for at slå fast. Der er intet ondt, intet agressivt eller menneskefjendsk i ham overhovedet.
Han har blot voldsomme adfærdsudfordringer.
De seneste 12 måneder hvor han har været på tålt ophold hos os,- har min hustru og jeg i den grad forsøgt alt, selv min datter der også er opvokset med Dales har kastet handsken.
Der er simpelthen indlæringsblokader hos ham, ift at indordne sig i flokken.
Jeg er efter 50 år med Dales fuldkommen klar over Airedalestædighed, Macho og hvad de nu ellers kan finde på.
Jeg har haft 4 geniale hanhunde, der ikke tilnærmelsesmæssigt gav samme udfordringer.
Balroggen nægter ganske simpelt alt han ikke selv synes er en god ide.
Det kan være at få halsbånd eller snor på, eftersyn af pels, ører, tænder osv…nix vil han ikke, ligesom ALLE mine forsøg på at lære ham at gå pænt, og ikke stresse og trække…ikke er lykkedes.
Som beskrevet i sidste blog, har jeg været hos professionel hundeadfærdskonsulent,- der heller ikke havde gode ideer,- jeg har snakket med meget, meget erfaren DCH træner der heller ikke kan komme med input.
Det er ikke således at jeg ikke kan komme i kontakt med ham, for det kan jeg sagtens, og har også lært ham en del tricks.
Vi træner på livet løs, med de udfordringer Airedalestædighed nu giver.
Og han elsker os, det er der ingen tvivl om. Han er en meget, meget kærlig og kontaktsøgende hund,- og hvis blot den stress og sociale indlæringsblokade kunne fjernes ….
I fredags tog Balroggen så afsked.
Det er sidste skud hvis han skal blive hos os.
Balroggen blev derfor kastreret i fredags. Dette selvfølgelig efter vejledning fra dyrlæge, men vi er helt derude, og hvis dette ikke hjælper, så ved jeg ikke hvad der er at gøre.
Mine øvrige Dales, på nær en, er alle blevet kastreret sidst i deres liv, dette grundet celleforandringer, men aldrig har jeg tyet til det på en ung hund.
Og må tilstå, har jeg det også rigtig dårligt med.
Dog skal man huske på, at det jo også er for hans egen skyld.
Det er simpelthen nødvendigt at få stress ned hos ham, og forhåbentlig dæmpet ham lidt.
Skulle det gå til held, så er der en god chance for at jeg kan få han til at fungere socialt også.
Fredag morgen (jeg sov ikke nattet til fredag) blev han afleveret på hospitalet, og demonstrerede lige for alle de tilstedeværende hvorfor det er nødvendigt,- ryddede mere eller mindre ventesalen,-
Hentede ham kl. 15.
Og ift hvordan hunde der har været bedøvet normalt agerer, så var det noget helt andet, han var klar på ballade med det samme.
Jeg havde frabedt mig en krave mod slikkeri, så i stedet har han en smart lille sparkedragt på, som han overraskende nok finder sig fint i.
Efter min opfattelse, bliver hunde mere angste og nervøse med en krave, der støder ind i alt og forstår ikke noget, hvorfor jeg valgte sparketdragten.
Vi kalder ham for Batman, for dragten ligner en batmandragt 🙂
Indtil videre har han taget det i stiv arm incl dragten. Finder sig af en eller anden grund i, at jeg knapper den op og i.
Kryds fingre for os,- det trænger vi alle til.
PS. Hvordan holder man en Airedale på 14 mrd i ro som anbefalet??
Insta:#SKIPTHDALE
Krydser fingre og alt muligt andet for succes!!! I gør alt hvad I kan, det er ikke let.