web analytics

Racesejl el. freerace?

Ovenpå gårdagens oplevelser med mit Loft Skyscape 8,0 har jeg selvfølgelig ligget i køjen og gennemtænkt hvad jeg egentlig synes om oplevelsen.

For det første kan jeg blot konstatere, at jeg fysisk er udfordret af et større sejl med flere cambers.
Det er så ikke hele sandheden, for faktisk har jeg også et V8 str 8,2 med 2 cambers.
Med dette oplever jeg ikke helt stå store udfordringer som i går.

Bevares 8,2 er da også stort, men oplevelsen er, at det er lettere håndterbart for mig.

Sagen er nok i virkeligheden, at det er MEGA længe siden jeg har stået med et raceorienteret sejl. Og sådan opfatter jeg Skyscapen.

Formodentlig ville jeg ikke have haft samme udfordringer for 10 år siden, hvor jeg sejlede med racesejl i forskellige versioner,- men dengang var jeg også mere fit end tilfældet er nu.

Sejladsen med Skyscapen i går var en øjenåbner for mig.
Jeg har haft flere Skyscapes,- 7,0 og 7,6 også med 3 cambers, men de har haft fuldkommen anderledes og for mig, lettere tilgang på vandet.
De sidste har jeg oplevet lette, bløde, og mega lækre at sejle med.
Og ikke specielt hurtige, eller for den sags skyld velegnede når det blæste lidt op.
Alligevel var jeg  glad for dem.

De sidste raceorienterede sejl jeg har haft, har været RS Slalom sejl fra NP.
Disse sejl har jeg været virkelig glade for, og haft nok 10 stk, hvis det kan gøre det.
Var med 3 cambers og let håndterbare, også på foilen.
Desværre er de udgået af produktion nu.

For mig har en af fordele ved foil, været at jeg kan anvende mindre sejl.
Faktisk er 5,5 og 7,2 nok de fremherskende størrelser pt.
Begge sejl er med 2 cambers, semibred mastelomme og meget lette at håndtere.

Har også en Speedster 7,7 , uden cambers,  som jeg benytter i helt lowend.
Anskaffelsen af en Loft Skyscape 8,0 var for at sammenholde de to helt forskellige sejl i marginale forhold. Begge er dog raceorienterede.

En af udfordringerne for mig, er et rygissue, der betyder at jeg skal være meget forsigtig med at overanstrenge rygmuskler og led.

Ovenpå gårsdagens oplevelser, i helt marginale forhold, som i virkelig marginale forhold,- kan jeg konstatere, at jeg fysisk ikke kan magte et racesejl længere. ØV.

Der er nok ingen tvivl om, at Loft sejlet er det mest effektive i de forhold, forudsat man har fysikken til at udnytte det som det er konstrueret til.
Det har jeg så ikke mulighed for.

Så læringen (hader faktisk det udtryk) må være, at jeg i nuværende tilstand ikke kan håndtere en racesejl, og holder på den baggrund fast i mit Speedster uden cambers, samt mit V8 str 8,2 med to cambers og smal mastelomme.

Når dette er skrevet, så lurer jeg da stadig på 2022 modeller af Skyscapen der kommer uden cambers- de ser mega spændende ud synes jeg.

Loft skriver om de nye sejl 2022:
Elimination of the cambers resulted in an accumulated weight reduction of 10% for smaller sizes and up to 16% for the larger Skyscape designs.

A higher luff curve makes the sail softer and with a slightly elastic feeling when compared to 2021.

Ovennævnte er lige præcis hvorfor jeg ikke er vild med den model jeg har prøvet, og ligeledes årsagen til, at jeg vil prøve den nye model når den kommer.
Netop fordi de ankepunkter jeg har, skulle være fjernet i 2022 modellen.

 

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 649 - Today Page Visits: 1

4 thoughts on “Racesejl el. freerace?

  • september 28, 2021 kl. 10:54 am
    Permalink

    Ebbe Skøtt Andersen:
    Syns det er nogle supergode betragtninger og Loftsails nye 2022 modeller uden cams er helt sikkert for at differentiere mere fra SkyBlade racesejl som jeg lidt føler 8.0 er en lightudgave af .. Har krydset rundt i Thisted bredning på 7.0 og 8.0 hele weekenden og 7.0 er let med crazy windrange når den får noget udhal. 8.0 er som du skriver et helt andet bæst og nok mere et gateway drug til foil slalom eller kurs/IQ. Tror 2022 modellerne uden cams bliver super lette at håndtere og overvejer faktisk allerede en 5.8er

    Besvar
  • september 27, 2021 kl. 12:26 pm
    Permalink

    Jakob Carstensen:
    Den følelse har jeg med min SV HGO 9. Jeg bruger for meget energi på at håndtere sejlet. Når jeg har et oppe og jeg flyver er der ingen tvivl om at det er et lækkert sejl.
    Men jeg bruger det stort set ikke da jeg foretrækker det lettere SV Foilglide og der er ofte en del bølger og generelt urolige vandforhold.

    Besvar
  • september 27, 2021 kl. 10:53 am
    Permalink

    Tak for feedback. Sætter jeg altid pris på.
    Nu understreger jeg netop, at det er en subjektiv vurdering.

    Og sådan set enig i dine kommentarer,- formålet var at sammenligne Speedster og Skyscapen.
    Ingen tvivl om, at Skyscapen er hurtig, samt har et stort vindområde.

    Jeg er i øvrigt glad for at jeg ikke forsøgt med et 9,0 sejl, for så havde jeg stadig stået derude,- simpelthen for stort til at jeg kan håndtere det 🙁

    Besvar
  • september 27, 2021 kl. 10:48 am
    Permalink

    Tak for dine betragtninger, det er altid interessant at høre andres erfaringer med grejet.

    Tror man skal passe på ikke at vurdere Skyscapen set med freeride briller. Selvfølgelig er et freeridesejl lettere end et mere raceorienteret freerace sejl, no surprise her.

    Skyscapen er et freerace sejl, og dermed lidt tungere end et freeride sejl, men også mere stabilt og hurtigere. Fordelen er at det fungerer i et større vindområde, og har mere power gennem hullerne.

    Du nævner at vinden var 5 m/s, her ville jeg nok have valgt mit Skyscape 9.0, men jeg sejler også på racefoil.

    Vi er vel en fire fem stykker som sejler med Loftsails Skyscape 8.0 2021 i Veddelev, og jeg tror alle er vældig begejstrede for sejlets performance 🙂

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.