Pippi aka Pernille S. Del II
Af: Pernille Sanderhoff
Apropos sikkerhed så nuppede jeg en rookie surftur til Ringkjøbing Fjord i sommeren 2016. Det er et godt sted at ligge og rode rundt, da man kan bunde temmelig langt ude, og der er mange til at holde øje.
Der er super god hjælp at hente derovre i det vestjyske, og det kan varmt anbefales. Og da jeg havde fået smag for ”det frie surferliv” måtte jeg efterfølgende afprøve Fuerteventura i december.
Fire fynboer på tur Pia Tøt, Henrik Horne, Søren Galsgaard og mig. Pia og Henrik testede drinks og supboards, som jeg husker det, mens Søren og jeg gav den gas i Atlanterhavet.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan anbefale Fuerte som surfspot for en nybegynder. Oh skræk, oh ve. Corralejo byder på kæmpe, grumme bølger og rigeligt af dem, og det kostede da både en tur i redningsbåden og noget udstyr på revet, men vejret var dejligt og drinksene gode.
Og nu vi er ved udstyr, så var det jeg havde samlet til bunke en blandet pose bolscher. Set i bakspejlet skulle jeg have lyttet til dem, der sagde, at det er smartest med samme brand. Mit kunne ikke blive mere forskelligt…jeg havde freeride/freewave sejl fra Gastra, North, Avanti og NeilPryde og alle af forskellig årgang. I 2017 kom jeg til at prøve et 4-camber racesejl, og så var jeg solgt. Hele garderoben blev udskiftet til fuldblods racesejl.
For satan en fed fornemmelse af stabilitet igennem både let og meget vind. Desværre havde jeg slet ikke fået styr på mine jibes, og med slalomsejl bliver det kun sværere at lære, de er markant tungere end freerace sejlene, især når mastelommen bliver fuld af vand.
Men igen, Pernille ville ikke lytte, og hun var hooked.
At jeg ikke kunne stå de satans jibes fik mig til at lede efter kurser, hvor disse var fokuspunktet, og heldigvis havde Veddelev Surfklub planlagt flere jibeclinics med Brian Røgild som træner.
Jeg husker disse clinincs, som at jeg var lige dele tid i vandet som på boardet, men stadig var det super lærerigt. Og det var her, at jeg begyndte at fornemme, hvad det handlede om.
Når det kommer til jibes, så er jeg vist lidt Onslow-agtig, jeg har stadig ikke lært det, om end det går fremad. Første planende jibes er noteret.
Jeg søgte mere undervisning og fik øje på gutterne fra Surfers Cup, Danni Jakobsen og Sebastian Kornum, der afholder flere clinics årligt oppe i Skive.
Yderst kompetente undervisere og samtidig en super god mulighed for at møde andre surfere end dem fra the hood. 2018 må have været det år, hvor jeg fik sat flest-gange-på-clinic rekord.
Det blev også året, hvor jeg skulle afprøve Tenerife som surfspot. Der er nærmest vindgaranti, og det er et mega fedt sted, hvis du altså lige kommer ud over brændingen, som kan være ganske grum, når man har sat røv for tidligt og kun er blevet 160 centimeter høj.
Note to self…lej kun det billigste udstyr, indtil du har styr på dit shit.
Med racesejlene og al den undervisning jeg fik, skete der også noget med hastigheden og troen på, at jeg kunne noget mere, end det jeg ydede.
Jeg har altid været en smule adrenalin- og speed addicted. For eksempel husker jeg,som var det i går, at vi lå på taget af Tykkes bil i fuld fart ud af markvejen. Totalt uforsvarligt og hjernedødt, men gud hvor jeg elskede det, og der var jeg bare 10 år gammel. Så hastighed kan altså et eller andet for mig.
Redaktionen venter spændt på næste del, og tænker på , hvad der ville ske, hvis redaktøren nogen sinde turde anvende den gamle udtryksfulde tale- måde…Sætte røv for tidligt. Ville formodentlig blive anmeldt til alt for damerne….tsk tsk
