Personlig træner: Genoptræning
I forhold til mit sidste skriv efter mødet med min træner fra Youcando-it, er der nu ændrede forudsætninger der kræver tilpasning af mål og træning.
Pia og jeg mødtes idag til en snak om kommende forløb,- det pædagoger og sagsbehandlere ynder at kalde..forventningsafstemning.( jeg hader det ord)
Kort fortalt, giver min skulderskade en del udfordringer ift genoptræning af ryggen, hvilket stadig er primært fokus.
Havde en god snak med Pia, der afslører stor erfaring med skadede mandslinger som jeg, herunder skulder og diskus-skader.
Hatten af for hendes tilgang til det, og som gammel underviser (altså jeg) konstaterer jeg jo med det sammen, at Pia sælger bryllupper, ikke begravelser,- forstået på den vis, at fokus er på det man (i dette tilfælde den fede redaktør) kan, og ikke hvad man er begrænset af.
Samtidig fik hun jo prikket godt og grundigt til den, ganske vist vel indpakkede, stædighed og konkurrenceånd, der jo ligger i mig.
Hvad jeg rigtig godt kan lide, er at kommunikationen er “svesken på disken”, hvilket udmøntede sig i, at jeg nu har som målsætning at tabe mig yderligere 4,5 kg som jeg husker det. 😳
Målsætning er som udgangspunkt:
Styrkelse af ryg
Mere smidighed af overkroppen
Genoptræning af venstre skulder.
Vægttab.
Der er i samarbejde med Pia, indarbejdet forskellige delmål, som jeg vender tilbage til i næste blog.
Jeg har frygtet rigtig meget, at min rygtræning ville blive sat tilbage, idet mange af de øvelser vi tidligere havde aftalt, ikke kan lade sig gøre,- heldigvis har jeg haft tynd mave over det , ubegrundet, for Pia slæbte mig ud i pinslernes holdeplads, og det viste sig, som hun også påstod, smalt træk i seated row kan jeg godt, og det var faktisk en kæmpe lettelse..Pia du er genial!!
Dernæst gennemgik vi træningsforløb for skulder, -og helt ærligt,- det passer bare slet, slet ikke til min tålmodighed.
Dengang tålmodighed skulle uddeles stod jeg aller bagerst i køen..%€#”!
Men ok, selv gnavne, gamle, pæreformede mænd kan blive klogere, og jeg må lære at transformere min frustrationer over i crosstraineren.
Pia har den opfattelse at hun til foråret kan aflevere en toptrimmet redaktør til windsurfverdenen, jeg håber meget hun får ret,- jeg vil gøre mit da.
De næste mrd vil jeg løbende beskrive processen fra skadet, pæreformet, overvægtig redaktør,-til….tja, hvad der nu kommer ud af det,- herunder hvordan en skuldergenoptræning foregår.
Hele tiden i løbende sparring med Pia fra Youcando-it.
Lær mere om personlig træning,- følg hendes hjemmeside via link her på siden.
Stay tuned.