Pernille: Som kortbenet…..
Af Pernille Sanderhoff
Kalorieafbrænding ved foilsejlads er ikke så nemt som ved slalom…
Ok, jeg må æde mine ord efter at have været på foiltræning i Nivå i dag.
Scenen var sat med de ”hårde” Århus-drenge, som de vist kaldes, men sandelig også med de hårde ”resten af landet mænd” og kvinder.
En broget skare var vi med både PWA-sejlere og danske kapsejlere og andre foilende surfere.
På trænersiden var der flot dækket op med både Finn ”Beton” og Alfred Dixen, to superkompetente og meget behagelige mænd.
Den ældste deltager er fra 1967 den yngste nok fra 2003, alle mødt op med formålet om at forbedre sig på en eller anden måde.
Faktisk gjorde den gode hr. Røgild mig lige så pænt opmærksom på, “at jeg både var den ældste kvinde, OG at jeg faktisk kunne være Sofies mor” 😆
. Tak!
På trods af at mit sejlnummer svarer til min alder, er jeg heldigvis kun 30 i mit hoved, så det tager jeg ikke så nært.
Mit fokus skulle være startproceduren og laylines, det havde jeg besluttet hjemmefra.
Nivå i pålandsvind giver en brænding, som for de kortbenede smager enormt meget af saltvand.
Hvis lille hjælper ikke havde hjulpet mig ud med gearet, havde jeg stået deroppe endnu. Men jeg kom ud.
Udstyret var en Future Fly Flying Camel 145, et Loftsail Skyscape 8.0 og en NP F4 Racing Medium Foil. Vind omkring 8-9m/s og bølger på størrelse med Rundetårn.
Min puls ramte 179 rimeligt hurtigt, for jeg er vant til flade, behagelige Roskilde Fjord, hvor foilen ikke slipper vandet i en bølgedal. Men efter nogle ture frem og tilbage og den obligatoriske brænder, var det ved at være ræstid.
Første start går, og jeg sejler flot nedenom startlinjen (forbi) faktisk uden at vide noget som helst om, hvor fanden den bane overhovedet ligger.
Så jeg får cruiset lidt rundt, mens alle de andre får sejlet et ræs.
Anden sejlads
Starten til andet sejlads går, og nu har de søde surf kolleger udpeget banen for mig. Jeg har styr på tiden, kommer over startlinjen og fanger den nederste bøje med min foil. PLASK!
Der ligger jeg så og nyder, hvordan resten af feltet kommer blæsende forbi, før jeg kan svømme min rig rundt og få foilen fri.
3. START
Starten til tredje ræs går, og denne gang lykkes det mig at komme over startlinjen uden at kikse, til gengæld har jeg ingen idé om, hvor langt jeg skal sejle, før jeg skal krydse op mod topmærket.
Det resulterer så i, at jeg får hilst på flere af de søde mennesker, der har hus i første række i Humlebæk.
Til gengæld gav det mig en halvvind til topmærket, hvilket jeg egentligt godt kan lide.
Turen hjem var rent downvind og det er bare scary. Vinden i ryggen, ned ad bakke med bølgerne, ud af fodstroppen, ud af trapez, ude af kontrol, ude af vandet…siger jeg bare.
KÆMPE respekt for downvindshajerne.
Her har jeg lige opdaget noget mere, jeg absolut skal øve meget mere på.
Fjerde ræs
Fjerde ræs står lidt uklart for mig, måske var der ikke noget fjerde ræs… ?
Vi sluttede på vandet med en line-up med kurs mod Hven.
Ikke noget med nogle mærker, bare en stor, fed, rund ø at sigte efter.
Lige noget for mig😊
At komme op af vandet var lige så åndsvagt som at komme ned, men det er altså nogle gode surf kolleger, jeg har.
Hjælpsomme og venlige, så mig fik de også med op.
På land var der gennemgang af dagen og mulighed for at stille masser af spørgsmål til både Finn, Jepsen og Fleischer.
En kæmpe stor oplevelse at være med og enormt lærerig. Jeg glæder mig allerede til i morgen.
