Op til mor.
Dengang under Boerkrigen, dvs for længe siden,- hvor jeg begyndte at windsurfe og var kommet til planing i fodstropper, trapez og masser af hår.
Der opfandt jeg og mine kumpaner et begreb:
“Op til Mor”.
Udtrykket dækker over at man er forholdsvis bange, men alligevel godt vil fortsætte.
Helt konkret betyder det, at man kommer planende på gammeldags grej, og enten går det lige pludselig stærkt (sjældent for redaktøren) eller der kommer et ekstra pust.
Man bliver lidt bekymret, grænsende til bange, men omvendt,- nu gik det lige så godt.
Det man så gør for at blive lidt tryg, er at man lader forhånden glide op mod masten.
Man knuger simpelthen bomme så tæt på masten som muligt, man (jeg) finder tryghed ved dette, og deraf “Op til Mor”…man bliver tryg igen.
Vi blev selvfølgelig herset med, lad nu være med at søge op til mor, istedet skal begge arme være tæt på trapezliner, og tving boardet igennem pustet,- vær ikke sådan en lille forskræmt dreng 🙂
Nu gentager det sig i nogen grad på foil.
Lige set en video fra en dansker i USA, der laver akkurat samme greb, som jeg beskriver,- op til mor.
Og,- det gør jeg også tit.
Vi snakker her helt almindelig svæv, ikke noget med manøvrer, men blot en svævetur i vigen, og ikke engang bange.
Jeg tror der er forskel om man sejler race, eller som jeg freeride, og jeg forholder mig til det sidste.
Ved freeride, har man en lidt mere lodret stance, og det er ikke nødvendigvis en fejl at stå tæt på bommen.
Jeg har mange gange konstateret, at jeg sejler fint, og lige pludselig blevet opmærksom på, at jeg sejler “Op til Mor” sejlads.
Dog, har jeg masser af gange, især med de helt små sejl, oplevet at jeg raker sejlet helt tilbage, har closed gab, og forreste hånd..ja netop.
I øvrigt sejler jeg også en del med overhåndsgreb faktisk, men er vel ikke nødvendigvis en fejl.
Jeg skal nok gentænke mit begreb, for jeg er ikke overbevist om, at “Op til Mor” nødvendigvis er en fejl længere?
Anyway, hvis det virker for mig, så er det vel ikke helt galt?
