Ondt spørgsmål 3. Bedste indkøb?
Jeg fortsætter tankeeksperimentet, startet af ham surferduden der indledte med spørgsmålet, hvis kun eet sejl, hvilket?
Denne gang lige så svært.
Bedste indkøb?
Straks så tænker man boards, master, finner, foils, sejl, bomme, hvordan skal man dog vælge.
Har gået og skumlet lidt over det et stykke tid, og synes egentlig det er svært at vælge specielt.
Det ville være meget lettere, hvis jeg skulle nævne den bedste bom, det bedste sejl,- ah, det bliver sgu også svært…hmm
Bomme ved jeg dog godt.
Bedste indkøb tror jeg, er min nye surftrailer. Den er jeg altså meget glad for.
Ved ikke om man sådan kan kalde det surfudstyr, men dog en vigtig bestanddel ift at komme på vandet.
Som jeg i en tråd om trailer har beskrevet, har jeg gennem 20 år futtet frem og tilbage med en havetrailer. Bevares det kan man også, men når man så anskaffer en rigtig trailer til formålet, og indretter den efter sit eget hovede,- det er bare godt altså.
Og tidsbesparende også.
Både fordi man har 80 % af sit grej med, og ikke mindst, fordi man ikke behøver at læsse af op på.
Hægte traileren på krogen, og så afsted. Lettere bliver det ikke.
Jeg brugte lidt tid på at gennemtænke indretning af min trailer, og det viste sig helt klogt. Jeg fik en masse gode ideer fra andres indretning, og det var lækkert.
Min trailer er indrettet således den kan rumme 4 boards diverse sejl og master bomme osv.
Normalt har jeg kun 3 boards med. 2 foilboards og et slalomboard.
På det seneste har jeg endda skåret yderligere ned på beholdningen af boards, og har nu kun to boards med,- det giver så endnu mere plads til at rode.
Og faktisk viser det sig, at jeg benytter den øverste hylde til de mest anvendte sejl, og de ligger ikke engang i poser, bare lagt forsigtigt ind.
Min to boards ligger i hylder med powerbasen monteret, og jeg har plads til at foilen står monteret også, ligeledes hænger mine forlængere med indstillet afstand, lige til at hive ned, ligesom bomme er indstillet også.
Selve tilrigning er blevet optimeret. Foilboard ud, montere i finneboxen, rulle sejlet ud, sætte forlænger i, bom og mast ligger lige klar.
Jeg tror faktisk jeg har sparet omkring 10 min i tilrigning på den konto, også fordi jeg ikke skal lede efter ting under andet udstyr, alt er på sin plads, lige til at rigge.
Og det at foilen kan stå færdigsamlet, det sparer tid. (Jeg løsner og strammer dog bolte)
Dengang jeg undersøgte markedet for surftrailer, skrev jeg med en surfer fra lokalområdet,- han påstod at hans trailer var det bedste surfgrej han nogensinde havde købt, ja ja tænkte jeg…..
Nu 3 mrd senere.
Han havde helt ret.
Bedste udstyr. Min surftrailer.