web analytics

Once upon a time

Gnavne gamle mænd på foil. Del I

En gang, for længe længe siden,- i det vi nu kender som øst-jylland fandtes to windsurfere.

To windsurfere i deres fulde manddom,- eller næsten,  hmm , måske i virkeligheden mere i tusmørkealderen, men stadigvæk prægtige mænd, kun små skavanker som man nu har i den alder, ikke noget vi snakker om, og..vores koner har også lovet ikke at nævne noget om nattisseri, og mangler..host…..anyway.

De her to pragteksempler på hvad øst-jylland kan frembringe af gennemsnitssurfere, fik den mystiske tanke,- det der nye foileri,- hvad er det?.

Eller rettere, den ide fik jeg,- som den opsøgende, nysgerrige rad jeg er, fik jeg den tanke, at cykelhandleren (for ham er det jo) og jeg skulle prøve at foile.
Først spruttede cykelhandeleren i arrigskab, så gumlede han i skægget et stykke tid, og meddelte overraskende nok, at det kunne vi jo godt.

Det havde jeg nu ikke forventet, for som markant ældre end jeg, vi taler her adskillige år, plejer han ikke at være den første der springer på noget nyt, til gengæld kan han være mega stædig når det lige tager ham.

Vi bestilte herefter 2 stk Horue foils hos Surfline.
Hr. Thøgersen oplyste at der var een mere der havde bestilt, en ung vårhare ved navn Kaj, dog med lang historik som surfer.

Vi fik vores foils, jeg futtede rundt i begejstring, sådan ungdommeligt overmod- cykelhandleren, der jo er markant ældre, mere gnaven, og typisk fokuseret på ubetydelige detaljer, så som… de her skruer, de ser da klejne ud, og andre småting.

Kaj, Cykelhandleren og Bensen (de 3 første foilere i DK)

Så gik der ca. 1 år, hvor vi keglede rundt på vores Horue foils,- dvs det var mest Cykelhandleren der keglede, men han er jo også ældre og har vandskræk, jeg derimod, oprettede hurtigt et katalog af udvalgte måder at styrte på, incl diverse ødelæggelser af grej, boards og sejl.

Som mænd i tusmørkealderen, fik vi lynhurtigt etableret et fint samarbejde, så vi ikke begge skulle lave samme ulykker.

Jeg opsnusede alt om foil på nettet,  og når vi mødtes, overtalte jeg den stakkels Cykelhandler til at prøve nye ting- fx. den med mega lav bom.

Sendte ham på havet med bom i knæhøjde, mange surfere kom forbi, og med grin i stemmen spurgte om hvad han dog lavede,- jeg kunne så med klar stemme,  meddele at min ældre, (markant ældre) medsurfer havde en ny ide han ville teste…tsk tsk, men som jeg hviskede…..i den alder bærer vi jo lidt over med dem…..

Vi blev langsomt bedre, dvs faktisk var det Cykelhandleren der blev bedre, i hvert fald til at holde sig flyvende oven vande, jeg til gengæld, begyndte langsomt at begrænse mine vandgange, men sådan lange og stabile flight,- never.

Faktisk, så skyldes det nok netop at vi er i tusmørkealderen at vi fortsatte, for efter et år med modgang, ødelæggelser, frustrationer, nok mest hos Cykelhandleren der jo er ældst, og kan blive så arrig, så måtte vi konstatere, at vi IKKE havde opnået kunsten at flyve længere end 300 meter,- til gengæld kunne vi ikke styre eller dreje.

Cykelhandleren lidt utilfreds, men når i den alder, så bærer vi jo over med ham 🙂

Fordelen ved at være i tusmørkealderen er ellers til at overse, men lige i denne situation, viste det sig en fordel, idet vi er vant til at det kan tage lidt ekstra tid at lære noget nyt,- altså mest nok for Cykelhandleren….

Efter ca. 1 års frustrationer med Horue foils og vores manglende succes, kom der nyt grej.

Fortsættelse følger i del II

Facebook Comments
Total Page Visits: 996 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *