web analytics

Ny trailer del III


Som jeg har beskrevet i to tidligere blogs, så er jeg på kig efter den helt rigtige surftrailer til redaktionen.

Og det har vist sig at være et komplekst område at tage fat på, i seneste to indlæg har jeg kastet lidt spørgsmål ud i luften, og på facebook og her på siden, har der været mange gode og informative indlæg og kommentarer.
Tak for det.

Vi slet ikke færdige, for efterhånden som jeg bliver klogere (jo, selv redaktøren kan blive klogere) så rejser der sig også flere og flere spørgsmål.

Selve størrelsen på traileren er jo et issue man ikke kommer uden om.

Den ultimative version, som den på billedet, der tilhører min surfmakker aka Cykelhandleren. Den store løsning.
Han har det meste med i vognen, gerne i flere udgaver, og med påmonteret RIB hvis det skulle blive nødvendigt, eller den kompakte som Kochmodellen i kort udgave.

Der i mellem findes en masse udgaver og størrelser.
Noget er jeg dog blevet klogere på. Selv om mange kommentarer er gået på “Go Big” så er der dog grænser.

Mandskabsmodellen som den Henrik har, har jeg ikke mulighed for, dels tror jeg helt bestemt konefaktoren kommer i spil, hvis jeg parkerer sådan et skrummel foran huset, dels kan jeg blive udfordret ift trailerkørekort osv.

Der er kommet forslag om at køre toakslet, hvilket sikkert er klogt komfortmæssigt, men håndteringsmæssig ifm af og tilkobling, nok ikke det rigtige for mig.

Rampe eller døre, ventilation, åbning foran, åbning i toppen, aflåsning for slet ikke tale om indretning?

Mange ubesvarede spørgsmål, jeg skal tage stilling til.

Helt grundlæggende er det jo.
Hvor meget må en Volvo V70 trække på krogen,  hvor bred en trailer gider jeg køre med, og hvor lang.
Trailerkørekort eller ej?

Dertil kommer der detaljer som mængde af grej den skal indeholde.

Indledningsvis havde jeg besluttet mig for noget i retning af denne:
Men så blev jeg opmærksom på bredde og højde.
Bredde større en bilens, betyder ekstra spejle påmonteret, det orker jeg ikke, og højde kan have lidt indflydelse på hvor på matrikler jeg kan have den holdende.

Så gik jeg lidt den anden vej, Koch trailer:
Mindre, kompakt, og lavet som en surftrailer, let håndterbar og i flere højder og længder.
Den tænker jeg lidt over

Og så er jeg stoppet op omkring noget midt i mellem, det tænker jeg lidt over, der er som med det hele, fordele og ulemper.

Prismæssigt ligger det hele omkring 23-26000 kr som udgangspunkt.

Link til beregner for anhænger HER  

Og, så har jeg i øvrigt slet ikke været ude at se på nogen endnu, kun på nettet, og så alle dem jeg kan huske at have set.

Gode ideer, kommentarer og anbefalinger som altid meget velkomne

 

 

 

 

 

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1411 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *