web analytics

Ny gæsteskribent: Pernille S.

Redaktionen er rigtig glade for at kunne præsentere en ny gæsteskribent 🙂 
Denne gang Pernille Sanderhoff,- der (hårdt presset) har indvilget i at skrive lidt her på siden.
Første del af en planlagt følgeton.

Af: Pernille Sanderhoff 
Et portræt af en midaldrende Pippi Langstrømpe

 

Året 2015 skal vise sig at forandre en hel del på mine fritidsinteresser. Det er nemlig det år min gode ven og kollega, Jørgen Klysner Riis, spørger mig, om jeg da ikke vil med ud og prøve at windsurfe. Jeg får sagt ja med det samme, og alligevel går der et helt år, før det lykkes at omsætte ”ja” til virkelighed.

Indtil da, i hele mit liv har jeg været aktiv konkurrencerytter indenfor ridebanespringning. (Noget med heste).

Klip til maj måned 2016 hvor Jørgen sætter mig stævne i Middelfart, og hvor jeg for første gang nogensinde skal prøve en windsurfer. Jeg bliver installeret på boardet og får et nænsomt skub ud i Lillebælt. Den dag er det vindstille og nærmest havblik, og det eneste der flytter mig rundt, er vist strømmen. Det gør den til gengæld fint, så Jørgen må lige hente mig retur et par gange. Jeg husker, at jeg tænkte, hold da kæft hvor er det bare en nem sport, det her windsurfing, det vil jeg prøve igen.

Som tænkt, så gjort. Middelfart var en halvdød klub, og da jeg kan godt lide mennesker, afsøgte jeg Fyn for klubber med lidt mere aktivitet, så tæt på hjemme som muligt. Valget faldt på Assens, hvor jeg fik at vide, at man var god til det sociale og at man grillede mange pølser. Ikke dumt!

Jeg fik hilst på kassér og grillmester, Henrik Horne, som var hurtig til at smide mig ud i Lillebælt igen. Til forskel fra sidst var der pænt med vind og gode bølger, og jeg fik tæsk fra jeg gik ud, til jeg kom ind…men jeg havde fået blod på tanden.

Fast besluttet på ikke at stoppe, før jeg mestrede den sportsgren. Al ledig tid i 2016 blev brugt i bølgerne ved Assens under opsyn af grillmesteren og de andre gutter og gutinder fra klubhuset.

Der lå jeg så og rodede rundt indtil skæbnen ville, at jeg i starten af 2017 skulle flytte til Sjælland. Og da jeg havde fået smag for sporten, var det oplagt at bosætte mig nær vandet, så valget faldt på Nivå. Nivå har en kæmpe klub, men jeg kom aldrig rigtig til at føle, at det var et sted for mig. Derimod mødte jeg Anissa, som en dag inviterede mig til Veddelev…og gæt hvad…? Her grillede man både pølser, og var meget sociale – lige noget for mig. Det viste sig, at de pølseelskende mennesker også var utroligt åbenhjertige og gæstfrie – nærmest venligboer-agtige (Jeg kom jo fra Fyn). Jeg følte mig nærmest hjemme. Niveauet på slalomsejlerne der var højt, og de delte meget gerne ud af deres viden. Jeg sugede til mig og fik al den feedback og støtte, jeg kunne ønske mig. Det var her, at jeg for første gang kom i fodstropper, en dag jeg aldrig vil glemme. Set i bakspejlet er det svært at forstå, at de fodstropper var så svære at komme i, nu kan jeg jo slet ikke undvære dem. Roskilde fjord er samtidig et forholdsvist sikkert surf-spot, og der er mange vindretninger der dur. Når man også er vintersurfer, er det en ret vigtig faktor det med sikkerheden. Samtidig er der altid nogle at sejle med.

Så Veddelev blev ”min” klub og er det stadig 😊

Facebook Comments
Total Page Visits: 638 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *