Mit hybrid køretøj
Nu er det jo voldsomt populært at tilmelde sig det grønne segment, ikke mindst på transport-området.
Tja det går så galt, at visse Volvo-ejere ligefrem køber hybrid….har jeg hørt (og set)
Meen faktisk er jeg jo foregangsmand 🙂 jeg har haft et hybridkøretøj i mange år, nok 20 år.
Det kører på en kombination af grillpølser, rødvin og surdejsboller. 🙂
Meen.
Det har begrænsninger.
Mængden af grej der kan transporteres til spottet.
Allerførst.
Jeg anvender vognen om sommeren, idet Blå Flag typisk er befolket af turister, der ikke har forståelse for at en surfer har brug for plads til tilrigning, bil og trailer osv…
I dag, var der lovet bygevejr, og derfor var der fri adgang til surfspottet,- alligevel anvendte jeg min trækvogn. Det viste sig uklogt, idet jeg kun kan transportere en vis mængde grej.
Til dagen havde den indtørrede reptilhjerne udtænkt at V8 str 6,2,- kombineret med en F4 foil, tilsat JP 135 ville være spot on.
Det var det sådan set også….i 7 minutter.
Noget ærgerligt, fordi der var meget flot fremmøde i dag.
Anne, Jedi, Skytte, Stig, Nørtoft, Simon, Michael, og sikkert nogen jeg har glemt.
Som gættet, riggede jeg 6.2 og gik ud.
Til en start var der ikke så meget vind,- det var bygevejr og meget on/off vind.
Ca. 1 km ude var der vind, fik pumpet op, begge ben i stropper, og fik virkelig låst højden, virkelig en god tur, hvor jeg tog lidt højde.
Fidusen ved den F4 foil, som jeg oplever den, er lidt højde, masser af power, og så spiller den virkelig godt.
Dette tilsat mit nuværende trim, som jeg har arbejdet meget med. Måske et skriv herom senere.
Vendte, og var spændt om jeg ville opleve samme udfordringer som i går, hvor jeg havde problemer med at komme i svæv ind.
Til en start, ja, men så lykkedes det endelig, tror jeg er ringe til at vurdere vinkel til vinden på den halse, og fik en virkelig fin tur ind og langs med stranden.
Vendte, og fik super tur ud, men kunne også konstatere at der var meget vind nu.
Tog højde når nødvendigt, og forsøgte at sløre når lidt mindre, men var smertelig opmærksom på, at jeg også skulle tilbage.
Vendte, og som frygtet, det var en kamp at komme ind.
Meget tæt på at det endte med en Chickenwalk (fænomenet hvor man ikke tør sløre nok til at komme tilbage til spottet)
Det lykkedes dog.
Inde ved spottet kunne jeg blot konstatere, at der nu var så meget vind, at nuværende rig, ikke var anvendelig, og det er hvad udfordringen med en lille vogn er…mængden af grej der kan transporteres.
Havde ikke mindre med, så riggede af, og daffede hjem igen.
Dog havde jeg faktisk haft en fino oplevelse, og satte personlig rekord på F4 foilen, korrigeret for spikes,- så sådan set tilfreds med dagen, til trods for kort.
I morgen tror jeg ikke på noget, så kan nørde med at sætte nye trapezliner, polere negle på redaktionhunden og andre vigtige opgaver. 🙂