Mere legetøj
Egentlig havde jeg tænkt at jeg ville gemme seneste legetøj lidt, for jeg har så meget andet spændende jeg skal have prøvet også.
Ud over de to Starboards jeg har liggende, og som skal i vandet så hurtigt som muligt, så landede der også lige en enkelt lille foil i dag.
Somme tider, så ramler tingene bare sammen, denne gang dog på den rigtig gode måde.
Jeg har en Severne foil som jeg har prøvet en gang, det gik fint, og har planer om at prøve lidt mere.
Som en udløber at mine skriverier om F4, besluttede jeg, at tiden også måtte være til at den slags foil skulle prøves.
Altså noget rigtigt carbon sjov.
Den er netop landet, og jeg har lige afsluttet udpakningen.
Som det fremgår, er der tale om netop den F4 Freeride foil med frontvinge på 1400cm2, som jeg skrev lidt om.
Faktisk bliver det sjovt at sammenligne med Severne foilen, der har samme frontvingestr.
Anyway, jeg har kun lige pakket ud, og har endnu ikke så meget at tilføje, ud over at carbonkvaliteten ser rigtig fin ud,- forsænkninger i carbon er lavet pænt, der er dybdeboret under gevind (så man ikke overskruer, og dermed ødelægger carbon)
Kommer i en nylontaske, der minder om de øvrige, ikke nogen speciel udformning, ud over at der er plads til flere frontvinger.
Og apropos frontvinger, så skal jeg lige have undersøgt, om fuselagen er kompatibel med andre vinger, det er jeg faktisk ikke klar over.
Fuselage af alu, og meget kraftig og med dyb udskæring til foilmasten.
Meget dyb udskæring til foilmast. Monteres med 3 små skruer. Starboard bruger det dobbelte til samme løsning, men måske udskæring i F4 fuselage er dybere. |
|
Monteres under bagvingen, hvorfor er jeg pt ikke helt klar over, får jeg undersøgt, men ikke umiddelbart en trimmulighed. | |
For een gangs skyld, en rigtig æske til bolte. Jeg er så død træt af de billige plastikposer der normalt følger med. Her en fin boks til det hele. |
|
Det sædvanlige billede af min redaktionshund og foilen. Til de der spørger hvorfor det altid er med, så er det for at få en ide om størrelsesforholdet. Og han er altid med på et billede.(Og som svar på spørgsmål herom, så er det en Airedale terrier) |
|
Det er et stort monstrum, men ikke så tung heldigvis. |
Der var nogen udfordringer med de forreste skruer, det virker som om gevind ikke er drejet helt ud. Smurte med Vd40 og drejede frem og tilbage, til sidst lykkedes det.
Optimalt set, bør man anvende en snittap dog, hvilket jeg dog ikke har.
Bliver meget sjovt at prøve, og ser frem til at sammenligne med øvrige foils jeg har liggende.
Evt sammen med de nye boards også.
Puha, forår kom nu. 🙂