web analytics
4. oktober 2024
SnakWindsurf

Memories: Formula

Egentlig havde jeg glemt at jeg har et formulaboard liggende.
Helt præcis en Starboard 160 med en masse dyre finner. (tror jeg nok)

Havde fuldkommen glemt alt om det board, men ifm overvejelser om vintersejlads, poppede tanken op.
Tak til Cykelhandleren, der huskede mig på at jeg faktisk har det endnu.

Somme tider kan jeg ikke selv huske hvad jeg har, for grej fløjter frem og tilbage hos mig, men jo jeg har et Formula i stalden.

Hvad jeg måske ikke har, er passende sejl.
Tror nok jeg har et 8,7 liggende, muligvis med en mindre skade?

Det må jeg chekke.

Årsagen til at formula måske kommer i spil igen, og i forhold til vintersejlads, er dovenskab hos redaktøren.

Jeg har kørt min surftrailer hjem, anbragt sikkert, trygt og varmt allerinderst i min garage,- og skal jeg til bakse den ud, er dels hele vinteren gået, dels skal jeg tømme det meste af garagen.
Formulaen er derimod umiddelbart tilgængelig, og kan også nok trylle mast osv frem fra dybet.

Det billede jeg har på som forside, er fra 2014, og nok sidste gang jeg sådan for alvor sejlede på det. Siden kom der noget der hed foil, og har ikke skævet til formula siden.

Jeg lærte at surfe på en formula. Ikke at det var mine første boards, ej heller dem jeg lærte de første slyngstyrt på, men det var de boards hvor jeg begyndte at blive windsurfer. (onde tunger påstår dog at jeg aldrig har lært det)
Men.
Her lærte jeg at trimme, sejle ordentligt i trapez, fodstropper, holde højde, pumpe osv…jeg har haft..100vis at gode oplevelser sammen med gutterne på tilsvarende.

Efter mange år med formula, begyndte de brede slalomboards at komme frem, og med bredde på 85 cm, kunne der sættes gode finner, og større sejl, og lige pludselig var det sagen.

Når jeg tænker tilbage, så er en sommerdag i shorts, 6ms og en løs agten for tværs noget at det bedste i hele verden. Kæft hvor har jeg haft mange gode stunder, kæft hvor har jeg sloges med Cykelhandleren mange, mange gange, vi sejlede altid fuldkommen op, så det var kun med ufine midler vi vandt..som at tape finnecover fast på hinandens boards osv.

Gode minder.

Tilbage til vintersurf.
Ren og skær dovenskab som forklaret, for faktisk er hyggefoil meget lettere, mindre anstrengnde.
Lille sejl, hvilket er genialt i vintertider med hænder og underarme der syrer osv…

Store, tunge sejl på formula er en udfordring, ingen tvivl herom. Især om vinteren.

Kan jeg fiske et foilboard ud at traileren, bliver det sådan, ellers min formula,- altså HVIS det viser sig, at sæsonen ikke er helt slut endnu…hvis.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1066 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *