Løsgående missil.
Den gode Skipper er nu 4 mrd (16 uger), hvilket betyder at det er to mrd siden han valgte at forlade farmen og adoptere os.
De to måneder vi har delt hjem, har været…hm …begivenhedsrige måske, udfordrende vil andre mene…mange meninger.
I Skippers verden er det let.
Som en Dale på 4 mrd, er han af den opfattelse, at han styrer hjemmet, delvist hjulpet af mig.
Faktisk tror jeg, at han har lidt svært ved at finde hvor min placering er i hakkeordnen, for ganske vist er han hævet over os alle, omvendt kan uforudset oplevelser alligevel få han til at søge råd og vejledning hos mig.
At han vurderer mig som (næsten) ligestillet med ham, ift hakkeorden i hjemmet, er udelukkende et udtryk for, at han stadig er en lille hvalp, for det er indlysende forkert.
Selvfølgelig er jeg nederst, som alle ægtemænd.
Min datter, der lejlighedsvis kommer på besøg, primært for at kigger til ham, er udnævnt til Træl.
Dvs hendes primære opgave er at holde hans righoldige arsenal af gnaveartikler mens han gumler på dem, alternativt kravle ind under sofaer og borde og hente de legesager der i løbet af ugen er endt her, og som hans amøbeagtige familie ikke fatter han har brug for.
Fruen i huset,- daskedamen,- den er værre.
Generelt er han af den opfattelse, at det er klogest at holde sig gode venner med hende, især efter at han bed en flig af nyeste skjorte, og tog, ganske vist, kun en lille bid,- at nogen designsko…og så laver hun mad.
Maaaaaaaad.
Hvis der er noget der kan fokusere Skipper er det foder, især vores.
Lige så snart der indledes aktiviteter i kabyssen, ændres der karakter,- Balroggen er lige pludselig en lille, blid hundehvalp med blanke rensdyrøjne og hovedet på skrå, mens han lige så stille kigger på hvad der sker.
Dette ændres i det sekund han konstaterer, at der ikke kommer mere i madskålen, og den kendte Balrog viser sit ansigt (og gebis) igen.
Overskriften er et løsgående missil.
Og det er dækkende.
Vi ved, at der kommer perioder på dagen, hvor han flipper fuldkommen ud, glemmer en hver form for opnået opdragelse, og simpelthen er det han er bedst til
En Dale på 4 mrd på Speed.
Vi ved også nu, at når vi rykker fra hjemmet til sommerhuset, er dag 1 …hm….udfordrende,- det er ligesom han skal vænne sig til de nye omgivelser, omvendt går halen som besat når han hopper ud af bilen, og konstaterer at der nu er mulighed for at fræse vildt.
Jeg træner meget med ham, som 16 ugers hvalp er det lidt mere vanskeligt, idet han er mere drevet af sine drifter.
Sjovt er det jo, at hans prioriteter ift hvad er er interessant har ændret sig, hvor det var synet der var primær, er det nu snuden.
En god gåtur, med tid til at få snuset igennem- det er simpelthen konge for en lille vaps. Det er også konge for os, for det giver op til 3o min ro.
Han vokser, og han vokser meget.
Han minder om en 15års skoledreng, bukserne stumper, ærmer på trøje er for lang osv.
Lige nu har han en kæmpe snude, poter der vil gøre en løve misundelig, korte ben og tyk, tromleformet krop.
Han ører.
Det ene er virkelig flot, og sidder fint, det andet ligner noget en gravid Chimpanse i en svamperus har monteret, …det kan være det har ændret sig i morgen…
Og så vejer han nok over 13 kg nu, han tør stadig ikke gå ned at trappe i sommerhuset, og jeg cardiotræner derfor med at bære ham ned.
OG, han bider ikke….så meget ……længere……….vist
Eva Christiani Kalriis-Nielsen
Vilmas bff