Jeg brændte Pia af :-(
Normalt er jeg meget omhyggelig med at overholde min aftaler, men i fredags smuttede det for mig.
Kl. 0805 ringede Pia,- sig mig, har vi ikke en aftale i dag?
Øhhh, jo, det var vist rigtigt nok nu hun nævnte det.
På med træningstøj og afsted til centeret, der ligger 3 min væk fra min bopæl.
Nu kender jeg efterhånden Pia ganske godt, så forsøgte ikke engang med en række dårlige undskyldninger, jeg havde kvajet mig,- længere var den ikke.
Dagen i dag skulle benyttes til opfølgende snak, og en tur på minen (den der ufattelig trælse anordning, der afslører alt i gamle mænds krop)
Og nu jeg havde glemt aftalen, så betød det også at jeg ikke havde forberedt mig på minen.
Dvs hverken barberet, renset ører, klippet øjenbryn, og alle de andre tricks jeg benytter forud for vejning, faktisk havde jeg både drukket 1 liter kaffe, og spist morgenmad.
Eneste håb var, at alle de blodtransfusioner jeg har givet sidste uge, grundet hundehvalp med hvalpetænder, ville være tilstrækkelig til at holde vægten nede.
Nu kunne man tro, at årsagen til at glemte aftalen, var mindre fokus på konkurrencen med mr. Jones.
Ingenlunde, ingenlunde.
Følger faktisk min plan næsten 100%, har selvfølgelige småsvipsere her og der, men overordnet så træner jeg en del, og følger foderplan.
Først på minen,- og jeg tror batterier på den er ved at være døde, for den viste faktisk ikke noget for alvor alamerende,- faktisk var den i forholdsvis godt humør.
Og det blev jeg så også.
Vægttab ok, bodyage faldet yderlige et par år, og vigtigst,- muskelmasse var igen stigende.
Især det sidste er jeg glad for, dette set i lyset af en tendens med fald.
Så fik vi en snak om kost, og indtagelse af samme.
Jeg har weekendarbejde ofte, og i den forbindelse med stress, ikke meget søvn og almindelig travlhed, betyder at min krop slet ikke kan finde ud af noget.
Dette har vi konstateret over nogen tid, og som Pia anfører, det retter sig over ugen, hvilket er korrekt.
Faktisk er det normalt således, at allerede tirsdag er kroppen tilbage på sporet.
Pia er jo også kostvejleder, så benyttede lejligheden til at snakke lidt langsigtet, for planen er jo ikke kun at tabe mig, men også at finde en kombination af fødeindtag, træning og fastholdelse af vægt.
Dette kan være svært, når man er overspiser som jeg.
Jeg er ikke til søde sager, men til store portioner,- og ja,- ææææælser vin.
Det sidste havde vi lige en god snak om.
Og jeg var faktisk ganske fortrøstningsfuld efter vores snak, for med nuværende indsats, så er der faktisk plads til at holde en syndedag, hvor jeg i princippet kan indtage en flaske druer hvis det er ønsket.
Rigtig god snak om foder generelt, og fik lige en øjenåbner ift noget fisk jeg spiser en del af.
Faktisk var den ikke helt så sund som jeg havde bildt mig ind. Det bliver selvfølgelig rettet.
Træningsmæssigt holder jeg fast i den plan vi har udarbejdet, og de gange jeg har været på surferen, har jeg klart kunne mærke forskel.
Både konditionsmæssigt, men også motorisk,- dels ikke så ødelagt i ryggen, dels langt mere agil.
Og hvem skulle have troet det om den notorisk fede redaktør.
Tak for snakken Pia.