web analytics
8. oktober 2024
FoilSnak

IQ-Foil?

Sad og kiggede lidt på nettet.
ikke porno denne gang, men foils, foilsejl osv.

Faldt over IQ foil og hvad der hører til, det er ikke svært at ende der, næsten alt med racefoils henviser til IQ foils.

Nå, men læste lidt mere, jeg har sådan set været fuldkommen overbevist om, at for udnytte potientialet i en IQ, kræves en kæmpe board, stort sejl og board med rigtig mange liter.
Dette er uden tvivl korrekt, men måske mindre kan gøre det?

Læste lige op på IQ youth setup.

Se det var jo interessant (for mig) for det viser at man godt kan anvende et 85 cm board til en IQ foil? Jaså.
Men det bliver faktisk endnu mere interessant.

Javel ja, en fuselage på 115 cm, frontvinge på 800 og bagvinge på 255.
Dette til et board på 85 cm bred…jaså jaså.
Noget med at Youth sejler med sejl på 7 og 8 kvm.

Hvordan er det så med IQ for voksne:

Aha.

Nu viser det sig,- at dybt begravet, indsølet i billig hvidvin og længst tilbage i min gamle reptilhjerne….kommer der stykvise erindringer om grej hos mig.

Board 85 cm. √
Sejl 7-8 kvm √
Starboard carbonfoil-mast 95 cm √
Fuselage 115 cm √
Frontvinge 800 cm2 √
Frontvinge 900 cm2 √
Bagvinge 255 cm2 √

Med andre ord,- redaktøren har stort set,- sådan da, et komplet foilset, der i uhyggelig grad minder om et IQ youth set.
Jeg har dog alderen imod,- men mon ikke alligevel man kan sejle på det?

En ting ved jeg ikke,- har jeg trimmulighed på min bagvinge med min 115 cm fuselage, tror det ikke, ud over hvad en spændskive kan bidrage med.

Nu er det jo slet ikke sikkert det er nødvendigt, kan kun tiden vise, meeeeen noget indikerer da, at jeg skal give det et skud asap.

Her i Surfers Paradise er vinden ved at bygge op, og det ser faktisk ganske fornuftigt op.
Dog.

Min krop skal simpelthen have en hviledag, rygge er begyndt at knurre lidt vel meget, og vist ikke noget at sige til.
Men i morgen…

Det er sgu da lidt sjovt…

Facebook Comments
Total Page Visits: 1485 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *