I denne Coronatid.
Sådan helt isoleret betragtet, så er vi som surfere forholdsvis heldige, set i forhold til andre sportsgrene.
Vi behøver ikke at aflyse vores små surfture, idet vi, ved en smule omtanke, sagtens kan surfe forsvarligt.
Pt opholder jeg mig isoleret, nej jeg er ikke smittet, og har heller ikke pårørende der er, alligevel er min husstand omfattet af forholdsregler for særligt udsatte.
Dette har betydet at jeg blandt andet er stoppet med min daglige gang i motionscenter, ligesom de opfølgende sparringer med You can do-it er sat på st.by.
Simpelthen fordi jeg er i en situation, hvor jeg ikke kan tillade mig at tage nogen form for chancer.
Når man følger med i pressen og diverse nyheder, så er alt jo lukket ned, rigtig mange hjemsendt, og som følge heraf, en masse surfaftaler begynder at poppe op.
Som jeg indledte, så er vi som surfere jo heldige, idet surf primært er en individuel sport, og man som udøver derfor ikke er særlig udsat for smitte.
Dog skal vi nok alle lige huske på de anbefalinger der gælder, og således også for surfsamfundet.
Afstand, afstand, afstand.
Jeg er muligvis hysterisk, nogen vil med sikkerhed tiltræde dette synspunkt, men jeg vil ikke tættere på nogen personer end 2 meter. BASTA.
Og det med at låne grej, værktøj, dele madpakke osv,- holde på samme termokande med kaffe,- alt det er i min verden NO-GO.
På vandet er der heldigvis ingen restriktioner, og lad os holde fokus på det.
Jeg ser, at vejrudsigten i næste uge begynder at se lovende ud, og mon ikke mange begynder at lede i garager og udestuer efter forlist surfgrej?
Når jeg engang begynder at surfe igen, så vil jeg bede alle respektere mit ønske om sikkerhedsafstand af ovennævnte årsager, ikke fordi jeg er sur eller reserveret, men simpelthen fordi jeg er tvunget til at holde sikker afstand til alle smittekilder.
Heldigvis vil det formodentlig ikke afholde mig fra at komme på vandet.
