Hvad sker der mon?
Som bekendt er DK mere eller mindre lukket ned, og rejsevejledningen har malet verden orange stort set.
Små lokaliter i Sverige, og grænsekiosker i tyskland er stadig åbne, ellers er det lukket (sådan da)
Det må have betydning for surferiet i DK.
Normalt ville alle ski og surfbutikker nu have omstillet til skisæson, vintertiden er startet, stillede ur i nat, og generelt ville vi være dybt depressive over de næste 5-6 mrd med blæsende, koldt og mørkt vejr…
Undtagelsen ville dog være….skibutikkerne.
De har de sidste mrd slikket sig om munden, fyldt deres lagre op med skigrej, ryddet pengeskabe så der var klart til at stable guld i dem, osv osv.
Covid-19 ændrer formodentlig herpå. Formodentligt, for det kan jo tænkes at der åbnes for skiturister senere i år, hvem ved?
Hvis der ikke åbnes, er der en ny situation.
Alle de mennesker, der havde sat næsen op efter at brække knogler ned af et bjerg i Alperne, må nu finde noget andet at komme til skade med.
Og en rigtig stor del af skifolket, tilhører også surffolket.
Slå sig på foil om sommeren, og knække knogler om vinteren på snowboard,- ikke ualmindelig kombi.
Kunne man forestille sig, at alle de mennesker, der nu ikke har mulighed for at smide 20.000 kr i skigrej, omsatte noget af det til surfgrej?
Ja, det kunne man sagtens.
Med de vintre vi har for tiden, er det ikke længere helt så udfordrende at surfe hele året, og noget skal man jo få fritiden til at gå med.
Jeg håber, at resultatet af den kedelige nedlukning vi ser pga Corona, vil udmønte sig i rigtig mange surfere i stedet.
Og lige nu, hvor der som i andet indlæg beskrevet, findes utallige gode tilbud, jamen så er det med at slå til.
Senest modtog jeg tilbud fra Gun-sail, med et Bow foil sail incl mast til ikke ret mange penge, et umiddelbart godt tilbud.
Med mulighed for udbetaling af feriepenge, manglende rejsemuligheder, og forholdsvis godt vejr i DK, jamen så er forventningen da klart at se rigtig mange på vandet i vinterens løb.
I år har der været virkelig, virkelig gang i foileriet rundt omkring, og netop foil er (set med mine øjne) genialt om vinteren. Mindre sejl, mindre tilsyring i arme når vi må have vinterdragter på, og rolige surfture.
Foil er (også) genialt om vinteren.
Masser af gode tilbud, masser af penge at handle for,- eneste problem kan være konefaktor, når man kommer slæbende hjem med nyt grej.- 😀 😎
Gun foiltilbud. Her