web analytics
4. oktober 2024
SnakWindsurf

Hovsa

Som tiden nærmer sig for min tilbagevending som surfer, opdager jeg flere og flere mangler.

Som billedet viser, så er traileren 97% færdig.
Jeg har i dag læsset den med lidt af alt det rod der lå i den gamle havetrailer.
Og det var godt nok en gang hovsa.

Hovsa, har jeg så mange master,- kan det virkelig være rigtigt at jeg har 4 stk 490 master, 3 x 520 master, og hovsa, hvor er mine sejl egentlig henne?
Jeg lagde sejl ind i traileren, og…. et stk 5.5 et stk 6.2 og et 8,2…så har jeg på lager et 8,6, et andet 8,6 men hovsa, der mangler da nogen sejl?
Jeg mener bestemt at jeg har et sprit nyt Loft hydrofoilsejl 7,0 liggende, og ligeledes et 7,6,- gad vide hvor de er?
Fandt så et par finner jeg ikke vidste jeg havde, og det er jo godt nok

Og kom pludselig til en Ikea taske, fyldt med dragter.
Hovsa, det havde jeg jo glemt alt om at man også skal anvende
Fandt en næsten ny 5mm dragt, en kortærmet 3mm jeg ikke vidste/huskede at eje.

Nu skal man jo erindre, at jeg stoppede meget pludseligt i august, og dengang ikke havde nogen ide om, at jeg ville være så skadet så længe.
Så jeg havde en masse hovsa og aha´er i dag.

Som det ser ud nu, så håber jeg på at starte omkring den 20 marts, og det skyldes fridag og muligheder.

I fredags var jeg til fornyet undersøgelse af ryggen, og har hele dagen gået og ventet på svar, rykket utallige gange, men ved ikke hvad der sker.

Havde også en god snak med Pia , min træner i centeret, og hun gav mig ny inspiration til øvelser. Jeg er jo låst til at lave øvelser fra navlen og ned, og det er lidt træls- især når man træner så ofte som jeg.
Men tak til Pia, for endnu en god og givende sparring.

Onsdag kører jeg i sommerhuset for at gøre sommerklar, og her håber jeg godt nok,  at jeg finder et par sejl mindst, og måske også andre spændende ting.

Lidt sjovt når det hele sådan, hovsa….

Facebook Comments
Total Page Visits: 1760 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *