web analytics
4. oktober 2024
FoilSnak

Frustrationerne fræser frem

Jeg har, som vist også tidligere beskrevet, et par fridage her op til Påsken, hvor jeg så skal jobbe.

Planen har hele tiden været, at det testgrej jeg har liggende, skulle prøves og beskrives.

Det er ikke gået helt efter hensigten, desværre.

Jeg har været ude med Severne Foilen, en god oplevelse,- det er beskrevet.
Også prøvet Starboard foilX145, uden at blive rigtig klog på den. Kombinationen af koldt vand og aftagende vinde, gav ikke rigtigt noget indtryk.
Et stk F4 carbonfoil har også været i vandet, og igen blev jeg snydt at vejrudsigten.

Jeg har stadig en Severne Alien liggende i gæsteværelset, den skal også på vandet asap, men det bliver ikke med den vejrudsigt vi har pt.

Og så dukkede der lige endnu et testobjekt op i fredags,- det glæder jeg mig også til at fortælle om.

Som tingene er lige nu, så mangler jeg at prøve 3 boards (ja, det er et board mere der er landet på matriklen) og ligeledes at få gang i den F4 foil.

Somme tider falder tingene bare sammen.
Omvendt er det jo også et luksusproblem, når man som jeg elsker at rode med nyt.

Pt er der ingen sejl på vej, men hvem ved, det kan jo også ende med at der lige dukker noget op …

Jeg vil ikke løfte sløret for næste board, men det er jo frit at gætte.

Vi skal lige have overstået denne søndag rent vejrmæssigt, så ser det ud til at vi kan komme på vandet med masser af spændende foilgrej.

Stay tuned.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1461 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *