Formula med foilfejl
Kryptisk ikke?
Forklaring følger.
Jeg har lige haft 24 timer i testcenteret, efter en mega hård weekendvagt. Er sådan set på vej tilbage til hjemme, hvor jeg skal hygge mig med budgetter for 2022….
Det er selvfølgelig mega synd for mig,- så jeg drømte om en surftur.
I midlertid ville Surfers Paradise ikke rigtig samarbejde,- i hvert fald så var vinden i Ø.
En møgretning der giver mega stødende vind, og i øvrigt ganske meget også. Når hvide bølgetoppe i fralandsvind, så ved man jo, at det blæser lidt.
Valgte derfor at indtage position på terrassen, iført sovestol, kasket og en jernvilje til at få en velfortjent morfar.
Vågnede med et spjæt, og konstaterede at luften udenfor er meget tør, før jeg havde en mærkelig ru hals.
Men.
Jeg drømt at jeg havde et formulaboard liggende.
Og dybt inde i min hjernekiste, fik jeg faktisk gravet frem, at jo, det havde og har jeg.
Når ikke andre ville på vandet, så kunne man jo vælge en safe løsning, og tage en tur på formulaen.
Første step var at få boardet ud af boardbagén- hvilket var noget kompliceret, idet redaktionshunden var af den opfattelse, at der boede både mus og pindsvin i bagén,- hvilket jeg bestemt ikke vil afvise.
Fik monteret en 70 cm finne,- og hold da kæft hvor er sådan en lille. Faktisk var jeg lige henne at kontrolmåle,- men jo, god nok- 70 cm.
Jeg har i så mange år kigget på foils på +90 cm, så man skal virkelig knibe sig i armen når man så kigger på en bette formula finne.
Helt præcis har jeg sejlet med min formula- en næsten 20 år gammel Starboard 160, den 12 dec 2015,- sååå trimmet var ligesom væk.
Kombinationen af forholdsvis meget vind, manglende rutine, dårlig ryg, og alene på vandet fralandsvind, betød at jeg fik rigget min v8 str 8,2. Et sejl jeg grundet foil heller ikke har anvendt ret megt.
En meget flot solskinsdag, hvorfor jeg nappede min 3mm dragt fra fyrrummet, og glad hoppede ind i bilen for at trille de 50 meter ned til spottet.
Fik det hele samlet forholdsvis let, hev dragten frem, og det viste sig at jeg istedet havde nappet den tykke 5mm vinter dragt.
Hm.
Nå fik den knoklet på, og gik ud.
Og i forhold til når man går ud med foil på 90 cm, og foilgrej med vinger osv,- jamen så skal man godt nok ikke brokke sig over formula,- kæft det var let at gå med.
Skulle til at vade ud til brysthøjde som når jeg starter med foilen, men heldigvis stoppede den indre hulemand mig,- og viskede….70 cm 70 cm.
Nu har jeg i flere år knoklet med strandstart på 1meter dybde, nu kunne jeg gøre det med 70 cm,- kæft hvor var det let.
Selve sejladsen var noget underligt noget. Det var tydligt for mig, at jeg havde mistet den der fornemmelse man har af, NU er der vind til planing- en fornemmelse jeg i stedet har med foil.
Konstaterede også, at uanset hvor godmodigt min Star160 er,- så kommer den altså ikke i planing af at man har forreste fod i stroppen,- der skal mere til.
Hvis jeg havde turde at sejle med foil i dag, så var jeg i svæv med det samme, -måske ligefrem uden den normale kropsudånding,- med formula er det anderledes.
Det krævede for mig, virkelig overtalelse at falde tilstrækkeligt af for vinden, pumpe, bande (kom dog naturligt) og laaaaaaaangsomt komme i planing,. hvorefter man forsøger at vriste den bagerste fod i stroppen.
Anyway.
Det var faktisk sjovt nok, ikke så hårdt som frygtet, og viste tydeligt, at jeg har mistet fornemmelsen for hvornår boardet reagerer på ydre forhold.
Ligeledes var min hængeteknik, lidt i retning af en sandsæk i seler….men kom da i tanke om noget med strakte arme og ben.
Sjovt,- lidt lærerigt, og interessant hvorledes kroppen tilpasser sig,- lader til min muskelhukommelse ift formula er totalt slettet. (og jeg har sejlet rigtig meget formula)
Når jeg sammenligner foil/formula, så er der fordele og ulemper ved begge, men håndtering når ind og ud fra spottet afgjort lettere med formula.