Formål med foilen.
Hvis man nu kommer med en række antagelser, der står fuldkommen for egen regning, så ender man med en overvejelse som man, efter min opfattelse, bør indgå når man vælger foil.
Antagelse no. 1.: Alle foils på markedet virker nu.
Antagelse no. 2: Det er muligt at lære basic foiling på kort tid nu
Antagelse no. 3: Begynderfoils er for de fleste en gevinst i starten.
Jeg kunne sagtens komme med en lang række andre antagelser, men det er ikke pointen.
Pointen er, at alle foils virker, at det er muligt at lære basic på forholdsvis kort tid, samt ligesom når man starter, er det for de fleste en fordel at anvende udstyr beregnet herfor.
Hvis vi nu siger at ovennævnte er på plads, så står der nu en surfer, og er MEGA hooked på foil, men vil godt en smule mere end lige tøffe uden for inderste revle.
Med afsæt i, at alle foils virker, så kommer vi ikke uden om, at foils ligesom alt andet surfgrej, nu er rettet mod forskellige ønsker.
Den der med een foil, til alt,- den holder ikke, men det er der alligevel ingen der tror på…
I går da vi stod ved Blå Flag og sparkede dæk (foils) var valg af foils oppe at vende igen.
Mange meninger, nok ingen 100% rigtige, men heller ikke forkerte.
En gang i sommers skrev jeg noget om at vi, (de gamle nisser jeg foiler med) lidt er gået i stå, men så alligevel ikke, for vi udvikler stadig vores kompetencer, og presser hinanden, uden dog, at have noget ønske om at være racefoilere med max. hastighed som eneste parameter.
Mens vi klogede os over den Serverne foil jeg havde medbragt, snakkede vi også om hvilken foil vi skulle købe, hvis vi skulle skifte?
Enighed om, at det ikke skal være en 100% racefoil, med de fordele og ulemper det nu har.
Enighed om, at man skal kigge på netop det sejladsmønster man typisk har, de forhold man ønsker at sejle i, samt de lokale forhold man pisker rundt i.
For det første er der stor enighed om, at carbon er lækkert.
Blandt nisserne er der også enighed om, sådan ca.- hvilke forhold vi foiler i.
Det er nok noget 4-12ms, ikke bølgefoil, men dog i bølger og dønninger.
Så sådan forholdsvis bredt område.
Kigger man over en sæson, så sejles der nok primært i 5-8ms og forholdsvis fladt vand.
Tager man udgangspunkt i den fremherskende sejlads,- så ender man(vi) nok med en foil der skal være tidligt i svæv, have en fornuftig mastelængde og kunne bringe os på rundtur i vigen hvor vi fortrinsvis sejler. Det vil sige, at den skal være til at håndtere på alle halser, uden at man er ved at lægget et grønt æg i dragten af rædsel.
Så ud fra de overvejelser, og på bagrund at de første antagelser, så ville nisserne nok efter disse overvejelser, i de forhold,- ende med noget:
Stor frontvinge +1000cm2
Mast +85 cm
Fuselage +82cm
Og Carbon, carbon…
Når en gang vi kommer i gang for alvor, kan det jo være sjovt at kigge på hvad det så er nisserne tøffer rundt med, og hvad anskaffelser har været på baggrund af ovennævnte, for det er slet ikke ens faktisk.