Fed, foil og færdig
Jeg har haft 3 dages fri.
Det har givet 3 dages foil.
Meget forskellige, men gode på hver deres måde.
Jeg har rundet 70 km på vandet, og det synes måske ikke af meget for jer, men for mig, der for 10 måneder siden vågnede op, og stort set ikke kunne gå….der er det virkelig en landvinding.
Jeg havde som mål, at jeg den 1. marts i år ville på vandet, og som beskrevet under mine træningsblogs, så indledte jeg mega hård træning med personlig træner.
Det varede selvfølgelig ikke længe, så besteg jeg en foil, og det har jeg så fastholdt.
Jeg havde ikke min vildeste våde drøm, troet at jeg ville være i stand til at foile tre dage i stræk, men det har gået.
Ikke uden omkostninger selvfølgelig, men doping med piller og billig vin virker storartet.
I dag var jeg på vandet sammen med Cykelhandleren og Anne.
Vi havde luret vindmeldinger, og enten skulle vi sejle kl 10-13, eller også skulle vi vente til sen eftermiddag.
Det sidste er der mange der benytter sig af, kan jeg se fra min terrasse, lige nu 7-10 surfere på vandet, alle på gammeldags grej dog.
Vinden i dag var forudsagt til ca. 7 ms og så droppende til 4 ms.
Henrik og jeg riggede 7,o og 7,2, Anne på gammeldags grej 6,5.
Gik ud, og der var mere 9-10 ms end der var 7. For første gang i lang tid også direkte pålandsvind, og forholdsvis kraftig sø som over en meter mange steder.
Ok, det måtte jo selvfølgelig forsøges, men dels var jeg med min Loft Skyscape voldsomt overpowered, dels var søen så skrumlet og stor, at det var svært at finde et svævetrack. Lidt ud i retning mod Strandkroen, vende forbi en parkeret sejlbåd og ind og puste ud…..det var overlevelse, ikke foilsejlads.
Mens vi var ude, drejede vinden 15 grader, og det var nu muligt at søge op i retning af Fregatten, hvor der var mindre sø, og nok også mindre vind.
Det gav så nogen fine ture, og især min sidste tur fra Fregatten Jylland til Blå Flag i svæv, var genial.
Højt oppe, fuldsvæv, og fuldkommen stille, ingen vindstøj, ingen bølgestøj, bare stille,- jeg stod sgu og blev helt lykkelig…..det gik så over da jeg landede, for så kunne jeg med det samme konstatere, at ryggen klart meddelte at jeg skulle stoppe.
Jeg gik derfor ind, men fint tilfreds, for dagen i dag var nemlig også god. Den var god på en helt anderledes vis end de foregående 2. Helt forskellige konditioner, forskelligt sejl, andre venner på vandet, men mindst lige så god.
Anne vores rookie,- blev udnævnt til dagens helt. Hun demonstrerede den ultimative skovskiderstilling i svære forhold. Jeg tror hun havde en super dag også, men hold da op hun var træt da hun kom ind.
3 dages foil er slut, øm i kadavret, og nu tilbage på job,- men det er ok, jeg har haft det SJAV, og det er jo mit primære ønske.
Hold da op !
Startede med at Bensen opfordrede til at fremskynde mødetidspunktet til kl 10.
Grundet årets varmeste nat var jeg på ingen måde vel-udhvilet og aksepterer bare
Tidspunktet, ( havde ikke haft øjne til selv at se udsigterne ) men var dog vågen nok til at varsko Anne.
På spotted kl 10 hvor jeg mødte Eddi der var ude at lufte Bensen. Eddi fulgte dog hurtigt Bensen retur, selv om han nok ikke havde fået den forvæntede luftetur.
Nå alle samlet og der blev rigget 6,5 ( Anne ) 7,0 og 7,2 til os på foil.
Vinden steg mærkbart ved afslutningen af vores oprigning, men vi var nu enige om at udvise mandsmod ( m-K )
Der var rigeligt da vi kom ud og med høj puls og tynd mave ( jeg også med morgenhår ) kæmpede vi bravt for bare at overleve med en smule anstændighed i behold.
Efter en 45 min tid trak vi op til fregatten hvor der faktisk var lidt mindre vind og roliger søgang, som bensen sagde ” jeg tror faktisk man kan foile her “.
Her fik vi faktisk flere fine ture selv om vi efterhånden var noget maste.
Bensen trak ind da hans ” doping ” aftog i virkning, det sagde han i hvert fald.
Vi andre ved jo godt at man får korte arme og ens røv begynder at klø af doping, men vi tror jo på ham. Ikk?
Nu blev Anne lidt udfordret, p.ga. ” lange arme ” havde hun svært ved at gå dybt og kom nærmest længere og længere ud i vigen, vi stoppede lidt og fik lidt at drikke og hvilede armene lidt og så lykkedes det.
Udfordrende dag men dejligt at komme i sommerdragten og på vandet, det har været lidt for sjældent her på det sidste.
Tak til mine kompetanter for hyggeligt selskab.
Henrik