Fear
I går aftes faldt jeg på Youtube over et interview med en tysk viceverdensmester i foil.
Han snakkede en del om hvordan han startede med at foile, hvordan det opleves, og sine erfaringer fra PWA, både som topsejler i slalom og som topsejler på foil.
En, ikke mindre, del af snakken gik om at tøjle sin frygt.
Frygten for at styrte, frygten for farten, og selvfølgelig, frygt for at blive spiddet af bæstet under boardet,- foilen med de spidse tænder.
Ok, tænkte jeg, når en topsejler, en 100% toptrimmet, professionel sejler italesætter sine overvejelser, og åbent taler om at være bange for fart og styrt,- jamen så er der jo ikke noget at sige til, at alle vi weekendkrigere, ind i mellem bliver lidt blege, og overvejer om det nu også er så klogt det her.
Før i tiden, dvs. før Cykelhandleren og jeg begyndte på foilcirkuset, snakkede vi altid om det havde været en god dag når vi havde været på vandet.
Gradbøjning var: Jeg var ikke spor ræd idag, ……lidt scary ind i mellem, og den sidste,- 70% rædsel….
Når vi virkelig havde givet den gas, og presset den sidste grad af morgenfims ud af dragten, i vores utallige kampe, og storsvedende drak kaffe og evaluerede dagen, så var 70% rædsel udtryk for en virkelig god og hård dag.
Så begyndte vi på foil.
Her startede man ud med 100% rædsel, og som man bliver bedre, så falder rædslen langsomt, og man kommer under normale forhold ned på 40% rædsel.
Jeg har oplevet, at jeg i et pust har acceleret så kraftigt at jeg mistede en hver indflydelse på hvad der ville ske, vidste blot at det her kommer til enten at blive dyrt, eller en tur på skadestuen (igen) jeg fik dog, på en eller anden vis, alligevel landet, og må indrømme, jeg trak lige ind på lavt vand for at få pulsen ned under 200.
Og så kan man godt blive lidt ræd for projektet.
Klart som man bliver bedre med foilen, mere dus med bevægelserne, og ikke mindst, man lærer hvordan man rider et ordentligt pust af, så får man mere selvtillid og lærer at kontrollere sin frygt.
Frygten er generelt ikke noget man snakker meget om som windsurfer.
Det er dog noget vi alle skal overvinde i forskellige sammenhænge, for nogen er det vildt grænseoverskridende at komme i bagerste fodstrop, og nogen det kæmper i flere år med, for andre er det farten når man kommer fuldplanende, og frygten for at ramme en bølge forkert, man er bange for styrt og dermed at slå sig.
Det absolut værste jeg ved, det jeg frygter allermest, er når jeg på foil går dybt downvind samtidig med lidt bølger.
Jeg frygter virkelig den gang jeg mister svævet og rammer en medløbende bølge med næsen på boardet for fuld smadder.
Konsekvenserne vil antageligvis være både dyre og smertefulde,- det betyder dog ikke at jeg ikke forsøger, jeg er blot hunderæd når jeg gør det.
Jeg har styrtet rigtig meget med foilen, og kun kommer egentligt til skade een gang, så det er ikke så slemt, så selve det at styrte er ikke så farligt, mere fartfornemmelsen der gør mig bange, og det er selvom det ikke nødvendigvis går særlig hurtigt…
Når alt kommer til alt, så er jeg nok mest bange for at blive bange….hvis det giver mening.
