web analytics

F4: Lidt forelsket

En fornuftig feriedag.
Vågnede tidligt, ud med redaktionshunden, der absolut ikke er A-hund 🙂 kiggede på fuldkommen blankt vand.
Overvejede at hugge Orkens SUP, men skrev i stedet en blog herom.

Fik fin morgenmad, og brugte en times tid på at klargøre surfgrej, HVIS nu det skulle blive muligt at anvende i dag, om end det så lidt trist ud. Ikke mindst fordi der var lovet skybrud igen.

Kl. 12 indtog jeg den obligatoriske morfar på terrassen, vågnede da foderekspressen var forbi (bestilt kød) tilbage til terrassen, vågnede da to biler kørte sammen.
Ok, det var så ikke meningen at man skulle sove mere.
HOV.
Der var da vind?
Kiggede i telefonen, både Jedi og Stig var on alert.

Ringede til Stig,- jeg går ud nu, sms til Jedi.

Jeg havde klargjort min lille surfvogn på forhånd, hev min shorty frem, og afsted.
Rigning på stranden, og færdig hermed…ikke meget vind.

Hmm

Gik alligevel ud med med Speedster 7,7-Jp135 og min F4 freerace foil.

Ikke meget vind til en start,- men 1 km ude fandt jeg lidt vind.
Og pumpede, og pumpede og pumpede, og endelig gevinst,- fik nok en tur på 2 km i fuldkommen balance, begge ben solidt plantet i stropper, en smule forhåndspres, der blev korrigeret med bøjet forreste fod og en ond skulen mod boardets næse…genialt.

Og sagt i snævert forum, nok første gang det er lykkedes at pumpe min F4 foil op i den vindstyrke, måske 4 ms. Startede pumpning, falde af for vinden, mere pump, mere pump, bagerste fod i stroppen, mere pump, mere pump,- falde af for vinden….pumpe med bagerste fod…..belønning var svæv ..puha.
Mega stolt at mig selv på turen ud, men også meget stakåndet….dårlig form.

Indad, havde jeg hele tiden problemer med at få det til at spille rigtig godt,- kom i noget semisvæv, men aldrig sådan overbevisende.
Ind at holde pause, justere mastetrack der blev rykket 4mm frem.
Ud igen, lidt mere vind, og forholdsvis let i svæv ved hjælp at den forfinede teknik, netop beskrevet.
Denne gang en laaaaang tur ud i vigen, næsten op til Natomolen- fuldkommen balance, fuldekommen zen .
Og gentog udfordringen indad. Ved simpelthen ikke hvorfor det drille ind mod stranden.

Fik en del gode runs, og synes efterhånden at jeg har fået den F4 foil til at spille.
Dog er jeg udfordret ind mod stranden, uden jeg med sikkerhed kan afgøre hvorfor.

D51 var på stranden med familie,  og kom ud på SUP (ført vest selvfølgelig, han er jo surfer)
Snakkede lidt, og det endte med at han tog en tur på mit grej.
Vist fin oplevelse, om end han også øffede om lidt udfordringer på vejen ind.

Jeg havde en fin dag på vandet. Egentlig var planen, at Stig og jeg skulle mødes midtpå vigen, det lykkedes aldrig helt, men så også at han havde fine svæveture.

Håber på gentagelse i morgen.
Og undskyld jeg ikke fik skrevet på Blå Flag spot gruppen, det gik for hurtigt med at komme ud.

Facebook Comments
Total Page Visits: 730 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *