web analytics

F4 foil-forvirret

Altså ikke F4 foilen der er forvirret, det er redaktøren der nærmest er helt rundforsvimlet.

Jeg har en F4 freeridefoil, med 1400 cm2 frontvinge, carbonmast på 97 cm og bagvinge på lige under 300 cm2+ fuselage 85 cm.

Umiddelbart et herrenice setup,- og det tror jeg bestemt også er tilfældet.

Men jeg må indrømme, jeg er ved at få tynd mave,- det driller mig rigtig meget.

Jeg kan ikke få stabilitet ind i min sejlads, med det mener jeg,  jeg laver de fineste delfinhop, ikke at jeg styrter, men det der med at låse højden, sætte håret, trække maven ind, og svæve afsted i kontrolleret højde…hmm,- det mangler altså.

Og det piner mig rigtig slemt, ikke at jeg ikke kan suge maven ind,- men at jeg mangler stabiliteten i mine svæv.

De sidste mange foils jeg har sejlet med, har ikke givet samme udfordringer,- har været plug&play. Det er F4 foilen ikke,- og det tricker mig. (på den der nagende, forvirrende, pirrende vis)

Jeg har nok selv forklaringen, kommer jeg til om lidt.

Naishfoilen, kan ikke huske hvor stor forvinge, men på størrelse med en mellemstor snekovl- 90 cm mast,- plug&play.
NP Glide Wind, 1400 cm2 frontvinge- plug&play, eller måske endnu lettere….
Severne Red Line,- 1400 cm2 frontvinge,- stil dig op,- skød ind,- svæv.

F4- NO WAY.

Nu lyder det som om jeg slet ikke foiler med min F4,- det må jeg hellere understreget, det gør jeg bestemt,- har fine ture, og er glad for den,- MEN den stabilitet jeg har været vant til,- nope.

Hvorfor så det?

Tror det er fordi jeg er doven og bange for at komme ud af min comfortzone.
Det sidste års tid, har jeg oparbejdet en uvane med at stå med forreste fod i stroppen, og bagerste ude af stroppen, der hvor det nu var rarest.
Det betød at sejlads var langsom, let at korrigere, tryg, og mest af alt,- næsten uanset hvor meget vind, så var det muligt at løse det med bagerste fod plantet midt mellem de to bagerste fodstropper, så gik det uden alt for meget maverester i dragten 🙂

Det har så også betydet, at jeg har vænnet mig til hastigheder omkring 22-27 km/t, og alt herover er ubehageligt, og måske direkte utrygt.
Bevares, når jeg virkelig ville tage højde, så i bagerste strop, men ellers ikke.

Indtil videre, er det ikke lykkes mig at opnå en ordentlig sejlads med bagerste fod ude af stroppen, og i går i en del vind, var det ret håbløst. Jeg kan sejle overlevelse, men ikke meget andet.

Så jeg er nok kommet til den beklagelige konklusion, at jeg skal genlære at foile.

Tilbage til dengang hvor vi (jeg) altid var i bagerste fodstrop, Horue, Ker, Bic, NP Flight, og hvad de nu har heddet.
Og det betyder også, at jeg mentalt skal til at overvinde frygten for hastigheder over snegletempo, for jeg er af den opfattelse, at F4 først kommer til sin ret når den sejles i begge fodstropper….så det må jeg bare lære,- skal lære at blive bange igen,- måske hilse på de rare sygeplejesker på skadestuen, som jeg til sidst kendte ved fornavn,…..

Pivfis og bange,- ja….presses ud af comfortzonen,- mere fedt…(og lidt skræmmende)

Facebook Comments
Total Page Visits: 1388 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.