web analytics
8. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

EWK: Intro til Wing

Som nogen måske erindrer, så har der i nogen tid boblet en tanke om,  at jeg skulle forsøge med det der WING foil også.

Især i januar, hvor alt var mørkt og trist, fik jeg lyst til at forsøge mig, ikke mindst fordi vores udsendte reporter Rene´sendte info fra Bonaire hvor han bla. forsøgte sig med Wing.

Jeg kedede mig så meget, at jeg ligefrem kom til at købe et sæt wing, uden egentlig at vide ret meget om det,- støttede mig til lidt lokale kontakter (Tak til Jan F) og så ankom det, og blev smidt ind i garagen til evt senere brug.

Skulle lige overvinde et setback i form at en discus i nakken, men så begyndte det ellers at trække med at komme på vandet.

Nu er det en slags forår, og jeg kan konstatere, at jeg ikke er den eneste med våde drømme om at lære,- eller i det mindste forsøge,  at Winge.

Heldigvis er Ebeltoft Windsurfklub, ikke bange for at tage fat på nye vandsports discipliner, så de indkaldte til et Wingfoilseminar i dag.

Og til at forestå det,- havde de indkaldt to meget, meget kompente watermen,- Jan Blæsild og hr. Kills,- der begge har været i vandsport i en menneskealder.
Jan er jo i særdeleshed kendt som opsøgende på alt nyt vandsport, så vi var en hel del der var mødt op for at høre om det nyeste.

Og både Kill og Blæsild leverede varen,- det er altid en fornøjelse at blive underholdt af personer der virkelig er passionerede om deres emne, om det er dueflyvning eller i dette tilfælde wingfoil,- er underordnet- det der batter er passionen, og jeg tror ingen forlod dagens seminar uden en lille wingfoiler i mavsen…Et virkelig lærerigt, sjovt og interessant seminar.

Fik super brugbar info om størrelser på begynderbards, forskelle og ulemper ved oppustelig/hardboards, forkelle på foils,- nyt om winger osv…alt sammen efterfølgende demonstreret på plænen af instruktører, samt mulighed for hands-on på det hele, og ikke mindst,- tur på vandet for de modige.

Stor, stor ros til Jan og hr.Kiils, der begge er en oplevelse, og fornår at formidle ud over disken…

Og man kommer jo heller ikke uden om, at Ebeltoft windsurfklub skal have street credit for at turde indbyde til info om wing.
Nu må vi se om Blæsilds påstand om konservative og forsigtige windsurfere holder…er vi De, der ikke tør prøve noget nyt,- eller…….????

Kiil og Blæsild påstår man kan lære det på 3 mrd,- det tror jeg skal testes,- og jeg har på fornemmelsen af, at jeg ikke er den eneste 🙂

Lille galleri fra i dag.

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1358 - Today Page Visits: 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *