web analytics
24. april 2024
SnaktræningWindsurf

EWK: Hvad sker der?

Ebeltoft Windsurf Klub befinder sig sjovt nok i Ebeltoft.
Vi er nabo til Fregatten Jylland, og har adgang til,  hvad der uden tvivl er det bedste surfspot i østjysk landsdel, personligt er jeg af den opfattelse at det er det bedste i DK,- ikke uden grund benævnt Surfers Paradise.

Redaktionen er en del af bestyrelsen i klubben, og derfor har jeg mulighed for at give en update på, hvad vi egentlig går og roder med.
Og det er meget.
Klubben er kendetegnet med meget ambitiøst kursusudbud,- heldigvis med meget flot tilslutning, og vi generer hele tiden nye medlemmer, herunder mange unge mennesker.

For at fastholde, og ikke mindst udvikle klubben, foregår der hele tiden planlægning og sparring i bestyrelsen.
Og hvad er der så opnået/planlagt indtil videre:

Klubfaciliteter har fået en opdatering der er til at få øje på. Omklædning har fået opsat skillevæg, og næste step bliver maling af vægge.
Og så er der blevet ryddet op, sat i system, registreret og anskaffet.

Når man kommer ind i lokalet, bliver man mødt af boardreolen, hvor alt er sat i system, og forhåbentligt fremstår overskueligt.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er tænkt mange tanker, udstødt mange dybe suk, og anvendt velvalgte eder,- men vi er faktisk rigtig stolte af resultatet.
Modsat boardreolen, hænger sejl, også disse er registreret og fordelt efter bedste evne.

Jeg kan garanterer, at var vores Clubmanager Nis ikke i forvejen gråhåret, så var han blevet det. Nis har brugt uhyggeligt mange timer på registrering og justering af klubgrejet (og klubhus)

Hvad er mere på vej?
Jo, gården er blevet tømt, de værste snoge og mus er jaget væk (tak til Balroggen) og næste step bliver at vi monterer en låge således at båden fremover får ophold her.
Dette projekt er lige op over.

Der er indkøbt vådstøvsuger, så det er let at forlade klubben i samme stand som man er ankomme til.

Og.
Hermed afsløres en breaking.
Vi har fået lov til at etablere en rampe ud over stenene og ned i vandet.
Det har været en langstrakt sagsproces, mange myndigheder, mange forhindringer, men nu er tilladelsen i hus, og bestyrelsen har allerede kontraheret med en lokal håndværker.

Forventer at arbejdet igangsættes inden for ganske kort tid. Og det bliver en virkelig mærkbar opgradering for os alle.
Rampen etableres i umiddelbar forlængelse af stien ned til vandet, og man behøver dermed ikke slæbe grej ret langt.

I øjeblikket arbejdes med planlægning af DM i IQfoil, et Wingstævne, og et breddestævne.
Det afholdes 7-8 oktober, og bliver en stor begivenhed, med forhåbentlig mange deltagere, og god branding af klubben og Surfers Paradise.
Vi får brug for medlemshjælp, og alle der kan give en hånd, evt. kun en enkelt dag,- vil blive modtaget med stor glæde.
Medlemmer der er i besiddelse af speedbådsbevis er særligt efterspurgte 🙂

Så følg med på hjemmesiden hvor vi oploader detaljer snarest.

Bensen
Medlem af den travle bestyrelse

 

Facebook Comments
Total Page Visits: 1090 - Today Page Visits: 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *