Et juleeventyr
Ind i mellem kommer jeg med blogs, der ikke er surfrelaterede,- dette er en sådan.
Jeg har tænkt lidt på, om denne historie var passende at dele, men omvendt, så er den så skør at..det går sgu nok.
Den foregår den 24.12 .2019 i Odense. (juleaftensdag)
Min bror og jeg henter min far på det plejehjem hvor han bor.
Min far er meget stærkt dement og kan ikke genkende nogen længere, men i superhumør altid.
Rent undtagelsesvis holder min kone og Orken jul sammen med min bror og hans familie der er bosiddende i Odense, årsagen er min demente far.
Grundet de mange mennesker, kører vi i flere biler hen til kirken, min bror og jeg i min bil med min fatter.
Ankommer til den lille kirke hvor der afholdes julegudstjeneste og får en fin plads foran.
Gudstjenesten går i gang, og som særlig hyldest til denne dag, er der foran os, to saxofonister der begynder at spille.
Min far siger herefter højlydt ” Det lyder grimt”, det meste af meningheden trækker på smilebåndet…det er jo jul. 🙂
Efter gudstjenesten skal vi køre ud til min brors hus,- vi kommer ud af kirken, det er nu buldermørke, og vi får navigeret min fatter incl hans rullator hen til min bil, sat ham ind på bagsædet, og efter mange forsøg, også låst sikkerhedsselen om ham.
Brormand og jeg sætter os ind i bilen, jeg bakker ud af båsen,- og siger til min Bror…lugter her ikke underligt? Jo siger han, lidt…
Jeg tænder lige kort lyset inde i bilen, men finder ikke noget specielt.
Og for de der ikke ved det, så er Odense indre by, gravet op pga kommende letbane, dette betyder at man kører ad ensrettede veje kryds og tværs….vi har vel kørt 3 min…For H….. hvor her stinker, siger jeg og ruller vinduet ned……jeg fryser, råber min fatter straks, jeg sætter varmen på fuld knald, stadig med vinduet ned……
Puha siger brormand…og ruller også ned,- fatter råber” jeg fryser”…og det bliver værre og værre med stanken…..
en tanke er nu poppet op…..
men jeg vil ikke sige det…..
Min bror ved siden af, hænger stort set ud af sideruden pga stanken……
så siger han det…..
Du Peter, har du også lædersæder bagved?????.. han frygter det samme som jeg….
Min bror henvender sig nu til min fatter….Far her lugter så frygteligt…kender du noget til det?…..
og så skraldgriner min far med klaprende tænder og svarer.
….DET ved man aldrig….og forlanger at få lukket vinduerne….hvad vi nægter….
Bror og jeg kører videre i tavshed….kigger på hinanden og siger….vi ringer til Ditte (min brors kone, der i øvrigt er sygeplejeske)
Brormand ringer til Ditte der kører i en anden bil…..mange forsøg….og i vores bil stinker der helt vildt…endelig kontakt….
Hej Skatter….smalltalk….du´e Skatter har vi nogen voksenbleer hjemme?……..
NEJ svares der………
brormand nu noget rystet…men respekt, han prøver….
skatter, hvis nu far har haft et lille uheld, kan du så hjælpe med det?……
NEJ var svaret og forbindelsen blev afbrudt…….
Nu må jeg indrømme, jeg var presset, selv om begge vinduer var rullet ned, så svedte jeg….
min bror og jeg var nu ude i noget med haveslange i udestuen….men jeg fik en ide,- lad os ringe til afdelingen ude på plejehjemmet…hør om de kan hjælpe…
Det ville de heldigvis godt, så tilbage igen, hvilket ikke er let i Odense rent trafikmæssigt, og jeg lover det stank.
Min far som nævnt stærkt dement, og forstår ikke meget af det..
Vi ankommer til centeret,- jeg kan ikke finde parkeringsplads, så bror og fatter ud, og tager elevator, jeg parkerer i mørket, træder ud af bilen, og ud i en kæmpe vandpyt der oversvømmer skoen.
Ved tømning af denne, opdager jeg, at lugten stammer fra en gigantisk hundlort jeg har trådt i, uden for kirken.
Drøner hen til elevator, men de to andre er på vej op,- ringer til brormand, der oplyser at fatter ikke lugter….og hører i baggrunden min far bestemt udtale at han IKKE vil i bad…
Jeg låser bilen, finder et toilet, og tømmer det for al papir i forsøget på at rense skoen,- herefter elevator op på afdelingen, træder ud, ser min bror snakke med et par sygeplejesker,- der ved min høflige forspørgsel til fatter, knækker fuldkommen sammen af grin,- jeg ved jo ikke at bror netop har fortalt historien til dem.
Vi havde en dejlig aften, hvor de to brødre blev megamobbet af øvrige, især efter at Dittes søster, der er tilsynsførende for plejehjem i Odense og netop havde modtaget døgnrapport,- ringede og fortalte, at to forvirrede mandspersoner var troppet op på min fars plejehjem, og havde givet hele personalet et godt grin.
En sandfærdig julehistorie.
