web analytics
8. oktober 2024
Uncategorized

Elbils novice

Jeg er helt ny som elbilsejer.
Har haft en “ellert” i ca. 3 uger nu, og det har unægteligt givet både løs mave og tankemylder.
Efter mange, mange år med store dieselbiler, var tiden nu kommet til at skifte til mere miljømæssigt kørsel.

Forud herfor, var gået intensiv læsning på diverse elbils fora, og det var formodentlig en fejl, for der var da ikke grænser for alle de fejl de biler havde- især har jeg fulgt med på diverse Volvo fora, og jeg må indrømme, at jeg var meget forundret over alle de fejl, sammenholdt med de tilsvarende salgstal..

Jeg var før købet (som blev foretaget med rystende knæ, og krydsede fingre bag ryggen) fuldt informeret om rækkeviddeangst, softwareproblemer, vinduer der rullede op og ned,- mest ned kunne jeg forstå, i øvrigt altid i regnvej.

Jeg fik bæstet, og havde ikke kørt 25 km med den, før jeg var nødt til at slæbe en stor RIB fra Studstrup til Ebeltoft i forbindelse med et stævne.

Nok ikke den optimale start på livet som elsbilsejer, især når man hver sekund holder øje med hvor mange % batteri der er tilbage…det lykkedes dog at køre de 40 km, uden at stoppe på motorvejen med tømt batteri, og nedsmeltning af software, åbne vinduer osv.

Der er ingen tvivl om, at jeg er fuldkommen novice i den slags køretøjer, og dermed også….opladning og alt der omfatter det.
Efter en del opladninger i byen, idet jeg ikke i starten havde hjemmeladermulighed, fandt jeg endelig ud af, at der er størrelse til forskel på de forskellige ladere, at det sjældent er god ide at lade fra 80 til 90% osv.

Stadigvæk, jeg har svært ved det med rækkevidde, og mangel herpå,- antager at det er en vane der skal tillægges, altså det med ikke at spekulere over det…men fuck det giver løs mave,- ja ind i mellem ,- ifølge fruen,- utidige og mange luftafgange…

Den dummeste jeg har lavet indtil nu,- læg lige mærke til indtil nu.

Kørte fra Århus til Ebeltoft i øsende regnvej,- skulle tilbage sidst på aftenen, og vidste at det ville blive med ankomst hjemme omkring 10%.
MEEN,- man skal jo udfordre sig selv,- komme ud over komfortzonen (der ligger i området 40-80%) så jeg tvang mig selv afsted.
Kørte hjem, og kan ikke huske andet end det var bælgragende mørkt, blæste af H til, regnen stod vandret fejende ind fra siden, og køretøjet begyndte at øffe om begrænset rækkevidde…ja provokerede ligefrem med at forslå opladere.

Kæft snerrede jeg til Google,- jeg skal nok selv bestemme…håndflader mere og mere fugtige…nu 8%.  og var der ikke noget med at Volvo XC40 lukker ikke væsentlige programmer ned,- vinduesviskere fx……7%…Google var nu virkelig sur, og lyste rødt og forklarede, ja anbefalede opladning….men man er jo en gammel gnaven mand,- det skal jeg sgu nok selv bestemme.
Hjemme,- PUHA.
Bil på 7% nu.

Tilkoblede hjemmelader for kun 2 gang, indstillede opladning i app, og gik stolt til køjs.
MEEEN.
Kunne ikke sove, for hunden skulle til dyrlæge kl 8, fruen på job, og jeg holdt i vejen.

Chekkede app løbende,- nu var bilen i øvrigt nede på 6%, det stormede og piskede ned med regn, og værst

FUCK, den lader ikke.

Kl. 01. Ud og chekke oplader, iført underpermissioner og tshirt, stod i pis-øs regn og prøvede at få lader til at virke..blev ikke klogere.
Til køjs igen, hvert kvarter chekkede jeg app efterfølgende…ingen ladning…

Stod op, fandt et par træsko, og vadede ud i regnen,- afbrød tilslutning, kørte møgvåd 2 km til en lynlader, ud i regnen, tilslutte, lade 10%
Hjem igen, koble lader på, vel vidende at jeg i det mindste kunne flytte bilen nu.

Vågende op,- chekkede ladeapp, og selvfølgelig….ladet op til 80 %.

Suk, det er sgu ikke let at være stædig samtidig med at man har en Ellert.

Facebook Comments
Total Page Visits: 2394 - Today Page Visits: 1

3 thoughts on “Elbils novice

  • Kære Peter
    Alle dine indvendinger var årsag til at jeg valgte en plug-in – så jeg har livrem og seler.
    Og opladning svinger med årstid – om 2 mdr er der ikke ret meget overskud.

    Men held og lykke – hvad siger Skipper til den ?

    Besvar
  • Når du bliver lidt mere erfaren, lander du med ro i maven på hjemadressen med 2%. Vi har alle haft vores portion rækkevidde angst, men den forsvinder godt nok hurtigt.

    Besvar
    • Eller også gør du som os erfarne der ikke lider af rækkeviddeliderlighed (det modsatte af rækkevidde angst) sørger for at du aldrig kommer under 10%. Så slipper du for at finde ud af at dit batteri ikke var afbalanceret godt nok og den dør når du troede den havde 5 % tilbage. Bedømt af Facebook gruppe opslagene sker det i ny og næ at erfarne rækkeviddeliderlighed løber tør for strøm. Sker aldrig for os som heller aldrig sætter månedslønnen på FCK mod Manchester United

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *