web analytics

Dur´dejskraberen?

Nu benyttede jeg i går(af omstændighederne)tvunget min dejskraber.
Dejskraber er egentlig også kendt som Deltafinne.
Den har der været mange meninger om, men efter jeg skrev om hvordan, og hvorfor den faktisk virkede, så har jeg fået et par henvendelser omkring den.

Deltafinnen er ikke nogen ny opfindelse, men måske ikke så meget benyttet i Danmark, jeg ser den kun yderst sjældent, men vil da antage, at den finder anvendelse på lavvandsspot rundt omkring.

Jeg anskaffede for vist 5 år siden en carbonudgave af dejskraberen, og valgte den største model på 30 cm, idet jeg belært af min utrolige selvindsigt :-),- antog, at jeg nok ikke kunne anvende den alligevel, hvis for lille.

Inden jeg købte min carbonversion, havde jeg lejlighed til at prøve en almindelig G10 version, og som jeg husker det, fik jeg det ikke rigtig til at virke.
Enten var den for lille til mit setup, eller jeg var for dårlig til at anvende den, formodentlig det sidste.
Anyway.

Jeg købte den der carbontingest, og egentlig som en tangfinne, idet den er genial til sejlads i tang. Siges der, for jeg har aldrig testet det.

Har prøvet den to gange, den anden gang var i går.

Jeg har gennem årene, mange gange beskrevet overvejelser om vintersetup, men aldrig inddraget Deltafinnen, og det var nok en fejl faktisk.

Deltafinnen skal sejles lidt anderledes, bevares, især når man skal igang med planing, men egentlig synes jeg den var ret powerfuld i går, og det er stensikkert, at jeg vil anvende den igen.

Set i lyset af min udfordring med manglende evne til at snorestarte, og min naive forestilling om at jeg vil surfe, så kommer lavvandssurf pludselig som en mulighed.
Og her viste netop dejskraberen sig som en ganske god erstatning/mulighed.

I gamle dage, det vil sige før jeg begyndte på det der foileri, kunne jeg sagtens sejle en hel dag uden at ryge i karet. Det tvivler jeg meget stærkt på er tilfældet som tingene er lige nu.
Og ryger man i baljen, så er der to muligheder, snore eller vandstart, ingen af mulighederne er en option for mig lige nu, da jeg ikke er i stand til at benytte armen over skulderhøjde.

Derfor er Deltafinnen en god mulighed for mig, idet jeg vil kunne kegle rundt som vanligt, blot på lavt vand,- og når noget driller, så rejser jeg mig op, børste sandet ud af håret, spytter tangplanter ud, og strandstarter herfra.

Begrænset i mine muligheder, jeps, men alligevel en slags surf.
Og sådan må det nok være indtil videre, håber selvfølgelig på, at jeg inden for kort tid, vil være i stand til at genoptage både almindelig gammeldags surf, men så sandelig også foil.
Foil har jo den fordel, at der anvendes mindre sejl, og det kan muligvis gøre den forskel, at jeg tør anvende dem.

Og, det er selvfølgelig årstiden med koldt vand og kølig lufttemperatur, der tilsiger min forsigtighed,- når det bliver lidt varmere, vil det ikke betyde så meget om man skal tilbringe en formiddag med at drive ind et sted hvor man kan bunde….
Allerbedst er det selvfølgelig, hvis man kan lade være med at ryge i badekaret 🙂

Afstand, Afstand, Afstand.

Som jeg har skrevet, så tilhører min husstand særligt sårbare i denne Coronatid. Jeg vil derfor indtrængende bede om,  at vi holder en sikkerhedsafstand på min. 5 meter altid. Helt bogstavligt, kan hjembringelse af vira have yderst alvorlige konsekvenser i min familie.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1149 - Today Page Visits: 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *