De vægelsindede
Og det er såmænd redaktør og Stig.
I går var vi hooked på Foil kl 09oo, der var lovet 5-8ms i et par timer.
Her til morgen kl 07. Total død vind.
Kl. 08,- luftede ganske lidt.
Kl. 0830,- luftede noget
Kl. 0900 mindre vind
kl 0930 mere vind.
Og vi kunne bare ikke beslutte os.
Min nabo Jesper var sådan set klar kl. 0830, og hvis vi alle var gået ud der, havde vi nok fået 45 min foil.
Men vi var så kloge (Stig og redaktør) så vi trak den til kl. 10, idet vi på en eller anden vis, udtænkte at der måtte der være vind.
Som resultat af sidste foiltur med masser af tang, skiftede jeg denne gang til min store frontvinge på min F4 foil.
1450 cm2 og en afrundet front. (se forsidebillede)
Tanken var, at fronten på store vinge, ville forhindre tang i at sætte sig fast.
Ellers standardsetup- dvs Starboard + Icarus.
Så Stig gå ud fra Campingpladsen, og så tøffede jeg afsted.
Måske 300 meter ude- kom et lille pust,- kombinationen af den ikke ubetydelige mængde gas jeg havde opbygget pga beslutningsprocessen, samt måske 4,5ms betød, at jeg ved mininmal pumpning kom i svæv…WOW.
Det varede kun 400 meter, muligvis fordi luftmængden i maven nu var udtømt….tøffede lidt mere, ramte endnu et bette pust, og fik måske 500 meter i svæv.
Og så kunne jeg ikke finde mere vind.
Nede ved Stig var det lige så ringe, så vi vendte og tøffede indad.
Jeg nok 2 km ude.
Og inden for 1 min, gik vinden fra 2-3ms til fuldkommen spejlblankt. Ikke en krusning.
Fuck.
Jeg stod fuldkommen plantet,- selv små tangtråde drev hurtigere end jeg.
Glad for at jeg havde kasket på, samt smurt 1 liter solcreme i ansigtet.
Jeg har selvfølgelig prøvet noget tilsvarende før, men det er nok 15 år siden at jeg i den grad har været fanget.
I fuldkommen stille forhold,- som ikke en krusning, kan man faktisk stort set ikke pumpe sig frem, idet sejlet laver bagluft.
Samtidig er det ikke let at stå med riggen når man ikke har noget modhold.
Nå.
Jeg ved jo at der på et eller andet tidspunkt kommer vind, jeg havde masser af vand med, godt med solcreme og en kasket, så selv om det ville tage lang tid, så kom jeg vel ind til sidst.
Ind i mellem kunne jeg lige så stille pumpe lidt og få lidt fremgang,- men sgu godt nok demotiverende at kigge på gpsén på håndled, og se den bliver ved med at melde 0.0 kt.
Ved forsigtig pumpning og microvind, begyndte jeg at komme meget, meget langsomt mod land.
Så at Stig var nået ind.
Lige så langsomt kom jeg nærmere, og kunne også se at min makker havde iværksat assistance,- han kom ud på SUP for at trække mig ind.
Lige som han kom nærmere, fik jeg 2m og kunne uden problemer sejle ind.
Tak for indsatsen til Stig, var der ikke kommet vind, var det nok blevet en langhåret affære hvis ikke jeg var trukket ind.
Det er godt nok sjældent at vinden slukker fuldkommen som i dag, og ikke umiddelbart huske hvornår jeg på samme vis er blevet fanget.
Kan så glæde mig over, at den store frontvinge, tilsyneladede gav gevinst, idet jeg fik lidt svæv.
De grønne markeringer er mit svæv.
Jo mere rødt, jo langsommere