Efter flere opfordringer, kommer hermed historien om Novicen Albert.
Dette er nr. 3 af i alt 12 historier, skrevet ca 1999

 

Novicens supersommerEller, – jeg sveder !!!!!!!!

Sidst jeg meldte mig, havde jeg ( lettere modnet, ganske trind, og ikke det mindste i form) investeret i et helt nyt bræt. Af ovennævnte årsager, samt den uundgåelige sandhed,- at jeg ikke sætter nogen rekord som ny surfer, valgt at købe et bræt med en fornuftig volumen. Af sikkerhedshensyn forstået. ( jeg ville ikke risikere at min volumen oversteg brættets) Som det uden tvivl er alle surfere bekendt er opdrift = deplacement. Uden at blive alt for teoretisk beregnes opdriften som vægten af den fortrængte væskemasse. Når jeg hver morgen kigger i spejlet, desværre et spejl i fuld figur,- er der altså ingen tvivl om at jeg fortrænger hvad der må svare til en mellemstor udflugtsbåd på Furesøen. Derfor blev der indkøbt et bræt med en fornuftig sikkerhedsmargen. Denne margen må jeg med skam konstatere,- bliver mindre og mindre.

For nu lige kort at opridse min situation. Der er én uge til at jeg og resten af familien skal på sommerferie.

Hårdt tvunget af omstændighederne har jeg handlet bræt og dragt. Faktisk er jeg rigtig godt tilfreds med mine indkøb,- jeg mangler bare lidt rig og sejl.

En ting har jeg dog lært,- på den hårde måde. Der er absolut ingen grund til at bom og mast er tungere end højst muligt. Dette er i øvrigt et af de ganske få områder hvor jeg kan udtale mig med erfaring. I forbindelse med mit surfkursus valgte jeg at afprøve materialestyrken på et stk stålbom. Mødet mellem denne bom og min aristokratiske næse faldt ubetinget ud til bommens fordel, samme opfattelse har jeg med hensyn til masten,- højre pegefinger er stadig ikke helt på toppen.

Jeg går derfor på jagt efter en carbonmast og passende sejl. Det skal være brugt. Jeg har på fornemmelsen at der kan komme et endog meget hårdt slid på de dele, og derfor er det ikke pengene værd at ofre nypris.

Som sædvanligt, kan jeg næsten sige, udarter den slags beslutninger sig straks til det helt groteske. Som dengang jeg var på jagt efter et brugt bræt,- udvikler også jagten på brugt rig og sejl sig til en større krise, jeg er både klar til Minesotakur og samtaleterapi,- muligvis endda lidt krystalhealing.

Også området rig/sejl er fyldt med fagudtryk. @#¤&###@

Denne gang kommer også den Blå Avis til kort, selv her hvor tingene normalt beskrives så jeg kan forstå dem,- bliver det noget rod. Arrrrgh.

Jeg er nødt til hurtigst muligt sammen med hunden at danne en basisgruppe,- således at vi sammen kan analysere os frem til vores ( nok mest mine) følelser omkring:

Race, streetrace, freeride, freestyle, carbon, fiber, latex og meget mere. Efter meget dybsindige analyser kommer jeg til det resultat at jeg vil indrykke en annonce,,- det intelligente i dette projekt kommer nemlig nu: Når en stakkels intetanende sælger forhåbentlig hurtigt kontakter mig med et tilbud om mast eller sejl. Ja så slår far og den skjulte dagsorden til. Staklen vil nemlig komme til at besvare mindst 173 nedskrevne spørgsmål.

Nu vil det nok være på sin plads at udtrykke stor respekt for surferfolket som sådan,- ikke mindst de surfere der har været så letsindige at reflektere på min annonce. Mage til imødekommenhed skal man lede længe efter. Omvendt kan jeg forestille mig at ventelisterne, hos personer med samtaleterapi som erhverv, er blevet forlænget af ca 4 fortvivlede surfere.

For at gøre en meget omstændig historie lidt kortere;- Far fik svaret på alle 173 spørgsmål, og for ikke at få et alt for blakket ry, – endte det da også med at jeg indkøbte 2 stk brugte sejl , en mast og bom.

Nu er det kommet så vidt at jeg er en komplet udstyret surfer. Eneste problem er sådan set at jeg ikke har den fjerneste ide om hvordan jeg skal benytte udstyret. Heldigvis skal den slags små detaljer ikke slå mig ud. Jeg havde ligesom fået surfekurset lidt på afstand,- faktisk gik jeg i den periode rundt og troede at jeg kunne surfe………..MEN………….de barske realiteter viser sig desværre hurtigt. Det er nu en lidt sær situation,- det kræver en psykisk overvindelse at komme af sted de første gange. Det er nok noget med at man nu er på egne ben. Hidtidig har jeg jo kunnet regne med at instruktøren nok skulle komme på sin vandscooter og hente mig ind,- et tilbud jeg må tilstå jeg ofte har benyttet mig af.

Dagen efter indkøbet af sejl vover jeg mig ned til surfstedet,- I husker måske, at det er sammenfaldende med det sted hvor den lokale windsurfingklub, og ikke mindst,- den onde profithungrende surfkursusindehaver,- her samtidig personificeret i skikkelse af den vellidte ejer af den lokale surfbix, holder til.

De to sejl jeg har købt 4,9 og 5,9 samt mast og bom, skulle gerne danne en helhed.

Da det denne dag blæser mindst 2m/s vælger jeg uden tøven det mindste. Den letsindige surfer der solgte mig disse sejl, forklarede indgående en masse om variotop og mastelængde osv. Dette har jeg selvfølgelig fuldstændig glemt. Mine forventninger til, at der en sådan blæsende dag ville være en masse surfere jeg kunne rådføre mig med, bliver fuldstændig gjort til skamme. Jeg er den eneste,- så vidt godt nok, ingen til at grine deres røv i laser,- omvendt lidt ubelejligt da det meget hurtigt står mig klart, at skal jeg selv rigge sejl, mast og bom sammen til en helhed,- ja så bliver det ikke denne sommer jeg kommer til at sejle.

Efter lidt betænkningstid vover jeg mig ind til den flinke mand i surfbixen ( måske er han ikke eneejer af surfskolen) og spørger om lidt råd. Han er i godt humør,- eller han kan hurtigt gennemskue en novice = hurtige penge,- han kommer straks ud på stranden og giver en både god og letforståelig instruktion,- ligesom han er så venlig at samle det hele for mig. ( måske ejer han slet ikke surfskolen????)

Jeg står herefter fuldstændig klar på stranden og forsøger at overbevise mig om at det ikke blæser så meget, og at vandet ikke er koldt.

Lige her,- i dette højtidelige øjeblik,- kommer jeg til at tænke på at jeg jo ikke kan surfe. L L

Efter ganske kort betænkningstid kaster jeg mig ud i oceanet,- sådan cirka.

Mens jeg bakser brættet ud, er det selvfølgelig med en vis frygt for den totale fiasko.

Er der egentlig nogen af jer hardcore sejlere der kan huske første gang ( Fjolser,- jeg mener at surfe J ) ???????

Det er en helt Strindbergsk oplevelse.

Til trods for den orkanagtige vind fra vest kommer jeg hurtigt op på brættet, og efter kun 47 forsøg får jeg også masten op af vandet,- det kommer faktisk så vidt at jeg sejler over 25m i et stræk,- en vigtig milepæl i min karriere som surfer.

Denne dag sejler jeg mindst 75m og er slet ikke til at skyde igennem,- rent faktisk lykkes det mig at komme igennem første dag uden uheld overhovedet, ikke så meget som en lille brækket finger………

Den overordnede ide med at indkøbe surfudstyr inden sommerferiens start er selvfølgelig at de mange feriedage skal benyttes til at surfe. Det blev de sådan set også,- næsten……..ind i mellem .

Vores ferie oprinder og hele familien skal i lånt sommerhus i Juelsminde. Huset ligger kun 2 min fra stranden, så det var for mig ihvert tilfælde helt naturligt at surferen skulle med på ferie. Denne lille detalje påstår fruen, kommer som en fuldstændig overraskelse,- og hun har ikke disponeret sin bagagepakning efter det faktum,- det må jeg også bare selv om,- intet af det hun har pakket kan undværes. Nu er det jo sådan at begrænsningens kunst mht ferieoppakning er ikke en disciplin viven vinder nogen guldmedalje i. Hun er en meget grundig person,- så der er taget højde for alle eventualiteter, f.eks. at et snørebånd kan springe,- bare rolig, hun vil have et i reserve,- dette er også tilfældet hvis båndet er brunt, rødt eller sort. Med andre ord. En enorm oppakning. Faktisk viser det sig at indholdet at alle vores klædeskabe fylder hvad der svarer til en mellemstor flyttebil. Nu havde vi jo ferie, så jeg er jo meget imødekommende:- lille kone, det skal du slet ikke tænke på, jeg spænder bare traileren på, og mit tøj kan være i en Nettopose J . Hvad gør man ikke for at få det nye legetøj med.

Vores stationcar af mellemklassen blev derefter forsynet med tagbøjler. Efter at have brugt 2 timer på at få 7m3 bagage til at være inde i bilen, begyndte jeg at montere surferen med mast og kun et sejl på taget.

Nu havde jeg jo ikke noget erfaringsgrundlag i surfersurring, og da jeg under ingen omstændigheder ville risikere at surferen blev luftbåren under transport tog det sin tid. Efterhånden er kl. blevet ca 14. Nu gør det ikke så meget for vi skal bare ud på motorvejen, og det faktum at det er blevet temmelig varmt, ca 30 grader gør jo heller ikke noget,- vi kan jo åbne vinduerne…………

Efter at jeg nu har brugt det meste af formiddagen til at pakke bil, surre surfer og starte forfra viser det sig nu, at valget på et tidspunkt kommer til at stå mellem min hund på ca30kg eller min våddragt.

Sikke et dilemma.

Farmand er dog ganske rådsnar, jeg kan da bare køre i dragten, – der er jo kun ca 75km.

Hunden er tilfreds med valget,- konen syntes at det er ved at udvikle sig til en farce,- der bliver henstillet til at min nye hobby ikke skal gribe for meget ind i familielivet.

Datteren bliver skide sur over at hun ikke har en “dykkerdragt” hun insisterer derfor hårdnakket på at få sin flyverdragt på. Moderen får under udfoldelse af alle sine pædagogiske evner samt trusler af enhver art barnet til at forstå at det ikke er nogen god ide. ” Jammen mor,- hvorfor må far så?????????? Runger igennem det lille hjem.

Nu er det således at vi er helt nye i vores kvarter, og fruen syntes ligesom ikke at der var nogen særlig grund til at alle naboerne skulle se at familien kørte på ferie i en bil hvor hjulene stod 45 grader til hver side, belæsset med surfudstyr, ført at en mandslignende person iklædt våddragt i 30 graders varme. Aftalen blev derfor at hunden og fruen skulle ud på en lille luftetur i kvarteret,- når der så var fri bane ville hun ringe, og datteren og jeg ( iført våddragt) skulle styrte ud i bilen, hen til det sted hvor hunden og fruen stod,- disse ind i bilen,- og så af sted på ferie. Superplan udtænkt af konen.

Som sagt så gjort,- fruen ringer og vi fræser afsted,- finder stikvejen hvor de står. Faktisk lige ud for et sted hvor nogen er ved at rejse et stort festtelt. Sikkert til et studentergilde tror jeg.

Konen åbner bagklappen til hunden,- jeg sveder.

Hunden nægter på det bestemteste at kravle ind,- jeg sveder.

Konen prøver at trække hunden ind,- jeg sveder.

Hunden sætter sig ned og vil intet,- jeg sveder.

Konen opgiver og beder den neoprenklædte ægtemand om hjælp. ( jeg sveder)

Ud af køretøjet, hen til kræet der nu har opmærksomheden rettet mod en gruppe mennesker der står inde i haven hvor de hidtil har været beskæftiget med at rejse et festtelt. Jeg kigger hurtigt derhen og nikker derefter venligt til hele bestyrelsen for grundejerforeningen. De står helt stille og kigger bare på forestillingen ude på vejen. Jeg kan godt se at det er lidt svært at komme med en overbevisende forklaring ( Nu sveder jeg rigtigt) Hunden bliver skovlet op, og vi kører af sted. Hverken fruen eller jeg har på det tidspunkt så meget at sige hinanden. ( jeg sveder , jeg sveder………)

Efter 15 min varm, meget varm ( og tavs) kørsel kommer vi ud på motorvejen og jeg sætter derfor farten op. Straks begynder en hyletone. Hunden får besked på at være stille,- det hjælpe dog ikke. Måske er det et leje fra et overbelastet hjul frygter jeg, og sveder lidt mere. Efter 2 km kørsel nærmer larmen sig det helt uudholdelige og jeg drejer derfor ind på en rasteplads ( hold kæft hvor jeg sveder…….)

Ligeså snart vi er stoppet på den næsten fulde rasteplads hopper jeg ud for at checke bilen og udstyret. Jeg kan konstatere at jeg har den fulde opmærksomhed fra alle de mennesker der har siddet ved bordene og spist. ( Det tapløber med sved) Ret hurtigt viser det sig at alle hjulene sidder hvor sådan nogen plejer at sidde, surferen har ikke rykket sig en tomme. Det viser sig at master til surfere ikke som antaget er hule hele vejen igennem. Ca 25 cm oppe i masten er hullet afsluttet. Når vinden ved en vis hastighed passerer vil en kraftig hyletone opstå. Hvordan man undgår det fænomen ved jeg ikke, men jeg sveder. Resten af familien inddrages i løsningsforslag.

Enden på det hele bliver at vi fortsætter mod Juelsminde for nedsat fart. Det er, skal jeg hilse at sige, ikke nogen optimal løsning i en bil med en indetemp på ca 30 grader når man er iført en tætsiddende neoprendragt. For ikke at starte nogen diskussion omkring det fornuftige i at medbringe en surfer på denne tur har jeg ikke brokket mig over varmen én eneste gang,- kun da datteren og konen syntes at det trak for meget og derfor truede med at rulle vinduerne op.

Om selve opholdet kan jeg kun sige at det var helt super.

Vejrforholdene har hele sommeren været helt ideelle,- i hvert tilfælde for novicer,- det har nemlig stort set ikke blæst mere end 3 m/s og fra vest,- dvs. ingen bølger og ikke for meget vind.

Faktisk har forholdene været så gode at jeg har fået trænet virkelig meget. Mine hidtidige 50 foretrukne styrt er pt. reduceret til 4 faste.

Min foretrukne stilling på brættet,- den klassiske med lange arme og enden i en fuldendt 45 graders vinkel i forhold til brættet, er lidt efter lidt blevet til en mere oprejst stilling,- det er heldigt i mere end én forstand. Pkt 1. Man får ikke så ondt i ryggen. Pkt.2. Man behøver ikke længere at frygte at positionen skal blive misforstået af nøgne mænd på stranden. J

Faktisk er jeg kommet så langt at jeg ind imellem kan skele til én af siderne,- et forhold flere badene har tilkendegivet min mangel på.

Hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg godt blinke med øjnene uden at min koncentration svækkes.

Alt i alt kan jeg se, at jeg gennemgår den sædvanlige udvikling fra fuldstændig forstenet, til lidt mere afslappet. Det ender med at jeg kan både strand og vandstarte ( om 3 eller 4 år)

Uheldigvis for mig, vælger jeg ubetinget den mest omstændige og smertefulde løsning.

Nu nærmer vi os efterårssæsonen og jeg tror ikke at jeg er vinterbader,- i øvrigt plejer det også at blæse alt for meget,- jeg er ikke sikker på at efterår er noget for novicer, i hvert tilfælde ikke efter Oktober..

Dog har jeg en hemmelig plan om at lære at strandstarte i år,- så hvis I, her først på efteråret skulle møde en moden surfer der fortvivlet forsøger at lære at strandstarte, Tja så kunne det være novicen på nye eventyr.

 

 

 

 

Hilsen

Albert.

Formand for foreningen til uddrivelse af Melodybrædder fra surfskoler.

Nu også medlem af foreningen ” Kend os på plasket”