Brands i krise?
Hvis man følger lidt med på nettet, har lidt kilder og lægger to og to sammen, jamen så kommer man til det resultat,- at der er opbrud i surfbranchen.
Er de store etablerede brands som NeilPryde, JP, Naish osv kommet i krise,- er der problemer med indtjeningen, hvad sker der?
Jeg kan huske for nok 10 år siden, da hele windsurfverdenen blev rystet.
Bjørn Dunckerbeck forlod NeilPryde efter en menneskealder som frontmand.
Hvis nogen var forbundet med et surfbrand, så var det da NP og “Dunken”, jeg ved ikke om de skiltes i god orden eller ej, men skiltes det gjorde de.
Det var en skilsmisse der blev omtalt overalt, og vel den første gang hvor en virkelig topatlet tog afsked med en brand han har været tilknyttet med i en lang, lang tid.
Det er længe siden noget tilsvarende er sket, men jeg synes at 2020 viser tilsvarende tendenser.
Naish har mistet deres virkelige topsejler (Kite og surf) Kevin Langere, efter vist næsten 30 år.
RRD har oplevet at Albeau har udskiftet sine boards med JP
Og sådan er der flere af de virkelig store der skifter brand for tiden.
I vores egen andedam kan jeg konstatere at Lars Petersen efter nok 30 år, forlader NP/JP til fordel for Serverne, så også nationalt sker der noget.
Hvad er det der sker, og hvorfor?
Har de gamle brands udspillet deres roller?
Er tiden løbet fra de gamle teamsejlere og deres roller?
Eller er det bare $$?
Det kan jeg jo ikke besvare, blot konstatere at tingene sker.
Jeg tror ikke de gamle brands har udspillet roller på markedet, og rent faktisk kan jeg som eks nævne at NP virkelig har pustet til hele opstart af foilinteressen med deres Flight foil.
Starboard her lige vundet OL-foilprogram, så de gamle kan endnu.
Tiden løbet fra teamsejlere? Måske som vi hidtil har opfattet det, men i virkeligheden er det nok mere et spørgsmål om at teamsejlere har nye roller.
Teamsejlere skal i højere grad brande sig selv via medier, Youtube, Facebook, Instagram osv, jo flere følgere, jo mere interessante er de.
Hvorfor er der nu de skift i branchen, og her tænker jeg ikke på de almindelige skift mellem teamsejlere, nej de helt store surfhelte, som Albeau, Langere mf skifter.
Hvorfor mon?
Dollars?
Sikkert. Dybest set vil man som arbejdstager sælge sin arbejdskraft dyrest muligt, og arbejdsgiver købe den så billigt som muligt, ikke noget nyt heri.
Måske har 2020 givet nye muligheder, men det omvendte kan jo også være tilfældet….Det sidste håber jeg jo ikke.
Spændende at følge om flere store skift er på vej.