web analytics
4. oktober 2024
DalesHundSnak

Balroggen: The look.

Det er blevet december, og for Balroggen er det på mange områder et nyt kapitel der starter.

Han er nu blevet 10 måneder gammel, og kæmpe stor. Kæmpe stor på alle områder også pelsmæssigt.
Det sidste vender jeg tilbage til.
December nok det mest udfordrende mrd. for ham indtil videre, og på mange fronter. Der er i hjemmet sket forandringer- blandt andet har han været nødt til at nedkæmpe adskillige nisser,- der jo er en invasiv art der skal udryddes.
Dette i øvrigt nøje afstemt med Peter Den Store,- der har tilsvarende udfordringer.

Så kom der et stort grantræ ind i stuen,- må indrømme at vi var ganske spændte på, hvorledes det ville spænde af, men det gjorde ikke noget særligt indtryk, mig bekendt har han ikke engang forsøgt at tisse på det,- og indtil videre har han ladet julepynten i fred,- +/- 5-10 julehjerter….

Sjoveste begivenhed for ham, var formodentlig da jeg skulle udskifte vores opvaskemaskine, og tilbragte 7 timer under køkkenvasken, da intet passede tilslutningsmæssigt. Det betød, at han kunne slikke mig i ørene, bide i buksebag, stikke af med værktøj, og ikke mindst,- fordele flamingostykker over hele stuen. Det tog over 1 time at støvsuge.

Efter at jeg havde tilbragt 7 timer on/off under køkkenvask, kun afbrudt af jagt på værktøj der endte de mystiske steder, herunder hundkurve,  kom fruen hjem- og udbrød- GUUUUUD, er du ikke færdig endnu?…Somme tider forstår jeg godt hustruvold…..

Og så har der været pelspleje.
Et helt igennem unødvendigt tiltag,  hvis man spørger Balroggen.

Siden han i september var til trimning på farmen (Spicaway kennel) og jeg på lidt trimmekursus, har jeg forsøgt at finde en hundetrimmer til ham.
Det er fuldkommen umuligt, og lader ikke til at findes i en radius at 200 km fra min bopæl.

Som tiden er løbet, er Balroggen gået fra at have et udseende der kunne minde om en Airedale, til at efterligne et får fra Usbekistan, og der er var ingen vej uden om,- jeg måtte igang.

Og det er godt nok op ad bakke. Dels er jeg forsynet praktiske skills generelt, der mest at alt kan sidestilles med en elefant med boksehandsker,- jeg er blot ikke praktisk anlagt overhovedet,- dels er Balroggen af den opfattelse, at pelspleje er en fuldkommen unødvendig handling, hvorfor han i den grad kæmper imod.

Jeg har efter vejledning anskaffet rigtige trimmeknive, et trimmebord, set masser af Youtube videoer, vist samme for Balroggen, hvor jeg har understreget og påpeget nødvendigheden af samarbejde mod fælles mål.
Han er bedøvende ligeglad,- Balrogger skal ikke have plejet pels. Basta.

Anyway.
Vi har kæmpet med og imod hinanden på trimmebordet, og lidt pels går der da af.
Men det der strømlinede look, som prof. trimmere kan fremvise,- det kan jeg slet ikke opnå.

I dag har vi haft 2 timer på bordet, og jeg fik vel taget 80% af ryggen. Resultatet nærmer sig en mellemting mellem pletskallethed og Beatleshår i 1964. Ingen af delene særligt pænt.

I øvrigt har samme Balrog ikke undladt at gøre opmærksom på, at Peter Den Store blev bestukket med coctailpølser da han blev pint sidst,- jeg har kun give ham rester fra and og træningsgodbidder.

For lige at runde af,  hvordan det går generelt, så begynder han faktisk at falde mere til hos os. Jeg træner meget basisøvelser med ham, og det har en beroligende effekt på ham- han er ganske kærlig, og vil gerne kravle op til os,- og på en eller anden vis, er han nu blevet sofahund,- det er sket her i julen, hvor jeg har været massivt arbejdsramt.

Han skal nok blive en god Dale,- men meget arbejde udestår.

Tak for sparring til:
Louise Carøe, der har været en stor hjælp, samt til “søster Ruby” med hvem jeg jævnligt udveksler udfordringer 🙂

Insta #skipthedale

Facebook Comments
Total Page Visits: 996 - Today Page Visits: 1

2 thoughts on “Balroggen: The look.

  • Det er skønt og virkelig sjovt at følge med her. Og dejligt med din ærlige beskrivelse af de udfordringer, der også kan være – sammen med alt det der er det vidunderlige ved sådan et kræ 🙂

    Besvar
    • Tak, og ja,- det er jo ikke kun rosenrødt tilsat delfinmusik det hele,- der er også mange frustationer og hårdt arbejde…men, vi vil jo ikke undvære det 🙂

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *